Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé
Sent fredag aften eksploderede Dakar og andre store byer i de værste demonstrationer i Senegals historie.
Det skete minutter efter, at forfatningsrådet i det vestafrikanske land meddelte sin godkendelse af præsident Abdoulaye Wade og 13 andre kandidater til præsidentvalget den 26. februar.
MEN: Tre kandidater, bl.a. den verdensberømte sanger Youssou N’Dour, fik en nedadvendt tommelfinger af rådet.
Det fik hundredvis af hovedsageligt unge til at sætte ild til biler og bildæk, smadre butikker og smide sten mod et forberedt kampklædt politi, der svarede igen med knipler og tåregas. Ifølge politiet blev en betjent stenet ihjel under urolighederne.
Oppositionen samlet i ”23. juni-bevægelsen” (kaldet M23), holdt møde hele natten og lovede bagefter at drive Wade fra magten med alle midler.
Præsidenten svarede igen med at arrestere et medlem af M23, menneskeretsaktivisten Alioune Tine.
Det er landets grundlov fra 2001, der er baggrunden for urolighederne. Wade selv stod bag forslaget til en ny forfatning, da han blev valgt som præsident første gang i 2000.
I loven er en præsidents embedsperioder begrænset til to, men Wade siger, at dette først gælder fra valget i 2007, hvor han i egen optik blev valgt for første gang. Loven er ikke ”retroaktiv”, anfører han.
Forfatningsrådets fem ”vise mænd”, der alle er udnævnt af præsidenten, gav ham fredag aften medhold. Wade kan uden at bryde grundloven stille op som kandidat den 26. februar.
Valgkup
Det var ventet – og frygtet – at Wade ville få grønt lys fra forfatningsrådet, og at han ville sidde de mange stemmer overhørig, der med tiltagende styrke og indtrængende beder den 85-årige præsident om stille og roligt at gå på pension.
En karakteristisk udtalelse kommer fra Wades tidligere premierminister Macky Sall. Han siger til Sky News: ”Disse beklagelige begivenheder (urolighederne, red.) er et resultat af, at Wade har besluttet at konfiskere det senegalesiske folks vilje ved det valg-kup, som er på vej”.
Sall støttes op af Amath Dansokho, leder af oppositionspartiet PIT. Han siger til ugemagasinet Jeune Afrique, at Wade reelt har ”erklæret krig mod befolkningen. Vi vil bevise overfor Wade, at dette er et land af frie mennesker. Vi vil gøre landet uregerligt””. Dansokho er samtidig medlem af M23-bevægelsen.
Bange for sanger
Derimod kom som en overraskelse for de fleste, at Youssous N’Dours kandidatur ikke blev godkendt.
Ifølge forfatningsrådet var 4.000 underskrifter ugyldige af de 13.000, som N’Dour afleverede. Der kræves 10.000 underskrifter for at stille op som præsidentkandidat.
En rasende N’Dour kaldte afgørelsen ”rent politisk” og ”en alvorlig fejl”, der blot var et udslag af, at ”de er bange for mig”.
N’Dour nyder enorm popularitet i Senegal, og han appellerede straks afgørelsen og nægter under alle omstændigheder at træde til side som kandidat. Han opfordrede befolkningen til at ”marchere og demonstrere” imod Wades regime.
Oppositionen i M23-bevægelsen planlægger nu det ”bedste modangreb” mod Wade og har udsendt en appel til senegaleserne om at ”gøre aktiv modstand mod (Wades) konstitutionelle kup. Vi beder hele befolkningen om at organisere sig… Kampen er først lige begyndt”.
M23 -bevægelsen kom til verden i juni fjor, da Senegal for første gang i årtier oplevede voldelige demonstrationer.
Wade havde allerede i september 2009 meddelt, at han imod alle tidligere løfter alligevel ville stille op til præsidentvalget i 2012. Det var her, at Wades popularitet for alvor begyndte at vakle i Senegal.
Grundlovsændring trukket tilbage
I juni 2011 foreslog han en grundlovsændring, som skulle nedsætte procentdelen af stemmer, der skal vindes i første runde af et præsidentvalg, fra 50 til 25 procent. Samtidig ville han oprette et nyt embede til en vice-præsident.
Procentnedsættelsen blev udlagt som Wades forsøg på at lette sit genvalg som præsident i til februar, mens den nye vicepræsidentpost blev set som en slet tilsløret plan om at bane vejen for Wades søn, Karim, til med tiden at overtage præsidentembedet.
Tilsyneladende påvirket af demonstrationerne trak Wade forslagene tilbage.
Senegalesiske aviser kom i går, lørdag, på gaden med chokerede overskrifter som ”Wade brænder Senegal” og ”Wade jubler, mens landet brænder”, og reflekterer dermed en spændt stemning og samtidig en stor skuffelse over Wade.
“Wade skulle hellere nyde sit otium”
Mange iagttagere – både senegalesiske og udenlandske – har beklaget, ja nærmest begrædt – at den Wade, der i 26 år i opposition kæmpede for flerparti-demokrati (og flere gange blev fængslet for sine aktiviteter) nu selv klamrer sig til magten.
Én kommentator sagde lørdag til BBC World Service, at hvis den 85-årige Wade i stedet for at bruge ”juridiske spidsfindigheder” nu trådte tilbage for at nyde sit otium, ville han gå over i historien som en stor, respekteret afrikansk statsmand. Nu får han blot et efterdømme som så mange andre afrikanske ledere, der først slap magten af ”naturlige grunde”.
Wade selv nøjedes med at gå på TV sent fredag aften og appellere til befolkningen om at forholde sig i ro. Han lovede et frit og fair præsidentvalg den 26. februar, som han allerede har annonceret, at han så godt som sikkert vinder.
Wade fik i 2008 igen ændret forfatningen, så en præsident nu kan sidde i syv år. Han har dog lovet, at det denne gang ikke er ”retroaktivt” for hans vedkommende. Vinder han valget den 26. februar, vil han altså ikke stille op i 2019.
————
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
