9 af Danmarks u-landspartnere meget korrupte

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det er på høje tid, at Danida har fået sin handlingsplan mod korruption på plads.

Den seneste globale korruptions-måling, der dækker 2003 og kom ud tirsdag, konkluderer, at udaf 11 danske programsamarbejdslande for udviklingsbistanden, som er med i opgørelsen, må de 9 betegnes som meget korrupte. Og af dem igen er 2 totalt gennemsyrede af korruption. Det er Kenya og Bangladesh.

Netop Bangladesh er verdens mest korrupte land ifølge målingen fra korruptionsbekæmperen “Transparency International” (se også nedenfor); end ikke det olierige Nigeria, hvor milliarder er sporløst forsvundet, overgår det folkerige demokrati i Sydasien. Nigeria kommer ind som nummer næstsidst.

De 9 programsamarbejdslande, som ligger nede i den sorte zone, er – taget fra bunden og opefter: Bangladesh, Kenya, Uganda, Bolivia, Vietnam, Zambia, Tanzania, Nicaragua og Mozambique.

De 2 dukse, som fungerer uden en høj grad af korruption, er Ghana og Egypten. De sidste 4 lande i Danida-kredsen er slet ikke med i dette års “Corruption Perceptions Index”, fordi der ikke var oplysninger og analyser nok til en nogenlunde sikker vurdering. Det drejer sig om Benin, Burkina Faso, Bhutan og Nepal.

9 udaf 11 lande betyder, at andelen af programsamarbejdslande, som er meget korrupte (high level of corruption) ligger helt oppe på 80 procent. Det er betragteligt højere end for u-landene som helhed. Her siger Transparency International, at 50 procent af de målte u-lande falder ind under kategorien “meget korrupte”.

Det kan muligvis bl.a. begrundes med, at Danmark har valgt så fattige samarbejdslande, som tilfældet er. Korruption har særligt gode betingelser i fattige samfund med store indkomstforskelle. På den anden side gør det ikke forpligtelsen til at følge bistandspengene helt ud til modtagerne mindre. En til tider kostbar og omstændelig opgave – personelmæssigt som operativt.

Formand for Transparency International Danmark, Torben Ishøy, siger bl.a. i en pressemeddelelse, at “Danidas helt nye handlingsplan mod korruption er væsentlig – og heldigvis meget realistisk i sit valg af virkemidler”.

Samtidig maner Transparency Internationals formand, tyskeren Peter Eigen, til mere støtte i kampen mod korruptionens svøbe. – De rige lande må yde praktisk støtte til regeringer i udviklingslandene, der demonstrerer politisk vilje til at bekæmpe korruption. Og de lande, der starter denne kamp fra et højt korruptions-niveau, skal ikke straffes herfor, da det netop er dem, der har størst behov for støtte, sagde Eigen ved indeksets offentliggørelse tirsdag.

Eigen gik videre, og opfordrede donorlande og internationale finansieringsinstitutioner til at lægge en hårdere linje og standse den økonomiske støtte til korrupte styrer uden vilje til at forbedre sig og sortliste firmaer og koncerner, som tages i bestikkelse.

Politikerne og det politiske system som sådan, dommerstanden og retssystemet som helhed samt ordensmagten i alle dens afskygninger identificeres i indekset som de områder, hvor reformer er mest påkrævede

Berlingskes Esben Kjær graver i avisens onsdagsudgave i tilstandene i Bangladesh, verdens mest korrupte land. Han skriver, at landet havde 874 officielle korruptionssager, som i sagens natur kun repræsenterer isbjergets meget lille top. Heraf nævner de 216 egentlige tab, der tilsammen udgør over en milliard dolllar. De fleste sager om bestikkelse vedrører politiet, mens de største bestikkelsesbeløb bliver betalt til skatteministeriet, der napper 37,3 procent af korruptionskagen. Politiet tager 22,4 pct.

Esben Kjær anfører videre, at Bangladesh “skam har en anti-korruptionsenhed, der operereer direkte under premierministeren. Men allerede for 10 år siden udnævnte iagttagere dette organ til en tandløs vagthund, hvis arbejde mest går ud over oppositionen”.

– Da selvberigelsen fortsatte, blev regeringen for 2 år siden tvunget til at indlede lovgivningsarbejdet med at danne et uafhængigt korruptionsorgan. Men regeringen vedbliver med at forsinke arbejdet. Uafhængige iagttagere, som har set udkastet, nærer alvorlig tvivl om det fremtidige organs effektivitet og uafhængighed, skriver Esben Kjær.

Bangladedsh har været hovedmodtager af dansk bistand siden nationens fødsel i 1971. Bangalerne modtog således 294 mio. kr. i bilateral dansk bistand i 2002.

Yderligere oplysninger hos Torben Ishøy, tlf. 21 920 920

Transparency Internationals hjemmeside er
www.transparency.org