91 procent af danskerne aner ikke, hvad 2015 Målene er for noget

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

En ny måling fra EU viser, at 91 procent af danskerne ikke aner, hvad 2015-målene er eller går ud på. Til gengæld prioriterer danskerne fair handel overraskende højt, skriver Max Havelaar i sit seneste elektroniske nyhedsbrev mandag

FNs såkaldte 2015-mål, the Millennium Development Goals, blev vedtaget af verdenssamfundet i 2000. De går ud på at forbedre situationen for verdens fattige på 8 områder, herunder at halvere den globale fattigdom.

Ikke desto mindre spiller udviklingsmålene om en bedre verden for alle en meget lille rolle for langt de fleste europæere. Det seneste Eurobarometer viser således, at hele 88 procent af borgerne i de 25 EU-lande aldrig har hørt om 2015-målene.

Sverige er det eneste land, hvor kendskabet til målene er over 20 procent, mens Danmark med 9 procent er blandt bundskraberne.

Faktisk kender 3 gange så mange svenskere til målene som danskerne (27 procent mod 9). Og det til trods for, at der længe har kørt en kampagne herhjemme for at informere om 2015 Målene, der betragtes som dette årtis måske allervigtigste dagsorden.

Til gengæld prioriterer danskerne fair handel højt i forhold til andre europæere. Danskerne mener således, at fair handel med u-landene er blandt de 3 vigtigste indsatsområder i kampen mod fattigdom.

Kun Holland scorer højere på barometeret, mens Danmark klart overhaler en Fairtrade højborg som England.