Det er ikke gratis at udrydde fattigdom i verden og sørge for en bæredygtig udvikling. Netop derfor diskuterer verdens lande for tiden, hvordan man skal finansiere de nye bæredygtige udviklingsmål, der skal vedtages af FN i september.
Der er flere kilder og forslag til finansiering på forhandlingsbordet. Den danske regering arbejdet målrettet på, at en stor del af midlerne skal hentes ved hjælp af mere effektiv national og global beskatning.
Det kritiseres imidlertid af flere danske udviklingsorganisationer, der mener, at det vil udelukke de fattige lande fra indflydelse. Det gælder eksempelvis Vagn Berthelsen, generalsekretær for IBIS. Han skriver følgende i et debatindlæg i Politiken:
”I dag deltager udviklingslandene ikke, når nye globale skatteregler forhandles, og aftalerne tager derfor sjældent hensyn til udviklingslandenes særlige behov, herunder skatteincitamenter/-aftaler, automatisk udveksling af skatteinformationer og aftaler, offentlig land for land-rapportering og informationer om selskabers reelle ejerskab”.
Andre danske NGO’er er ligeledes ude med kritik af den danske prioritet.
”Globale skattestandarder vedtages i dag i OECD, og det udelukker over 100 udviklingslande fra beslutningsprocessen. Det har konsekvenser. Det er at spille hassard, hvis ikke Danmark skifter position og i stedet bygger bro”, skriver Sara Kristine Johansen fra Globalt Fokus og Hannah Brejnholt Tranberg fra Mellemfolkeligt Samvirke i et debatindlæg i Altinget Udvikling.
Skattefinansiering er en dansk prioritet
Under Verdensbankens forårsmøde deltog både handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) og skatteminister Benny Engelbrecht (S). Her talte de varmt for planen om at lade en stor del af finansieringen komme ved hjælp af mere effektiv beskatning.
Der er også kommet en dansk udmøntningsplan for sammenhængen mellem skat og udvikling. Af den fremgår det, at ”udviklingslandenes egne indtægter skal finansiere udvikling og gennemførelsen af de nye bæredygtighedsmål”.
Danmark arbejder ifølge planen for bl.a., at styrke udviklingslandenes egne skattesystemer, lukke skattehuller i prioritetslande og fremme en mere retfærdig beskatning af udvinding af naturressourcer.
”I 2015 skal verdenssamfundet vedtage nye globale mål for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling. En stigning i udviklingslandenes indtægter fra skatter vil være et helt afgørende element i den samlede finansiering, der er nødvendig for at gennemføre de nye mål”, lyder det i planen.
Der skal ligeledes arbejdes globalt med beskatning. Det skal ske ved at bekæmpe illegale kapitalstrømme og fremme finansiel transparens.
”Derfor er skat og udvikling og en stærkere involvering af udviklingslandene i det internationale skattesamarbejde et af tre danske prioritetsområder i forhandlingerne om finansiering af målene”, står der i udmøntningsplanen.
Man kan downloade den danske udmøntningsplan for skat og udvikling her: http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Danida/Nyheder_Danida/2015/Udmoentningsplan%20skat%20og%20udvikling%20DANSK.pdf
Udviklingslande sættes udenfor indflydelse
Danske NGO’er påpeger imidlertid, at globale skattespørgsmål behandles i OECD, hvor kun velhavende lande sidder med ved bordet.
De er skeptiske over for forsikringen om, at Danmark vil arbejde for stærkere involvering af udviklingslande i de globale diskussioner om beskatning.
”Under Verdensbankens møde forrige uge kom det frem, at Danmark ikke støtter op om udviklingslandenes ønsker om et nyt mellemstatsligt organ på skatteområdet”, skriver Sara Kristine Johansen og Hannah Brejnholt Tranberg i debatindlægget i Altinget Udvikling.
Vagn Berthelsen fra IBIS opfordrer regeringen til at kæmpe for etableringen af et nyt og mere inkluderende globalt skatteorgan.
”Danmark må arbejde aktivt for etableringen af et nyt tidssvarende globalt skatteorgan i FN-regi, der kan lukke smuthuller via skattely og har lige deltagelse af rige og fattige lande”, skriver han i Politiken.
I juli i Etiopiens hovedstad Addis Ababa skal man forsøge at nå til enighed om fremtidens finansiering af udvikling. Parterne håber, at man her kan få en aftale, der vil gøre det lettere at vedtage udviklingsmålene i september og en ny international klimaaftale i december.
