De kommende to uger tages endnu et skridt på den lange og snoede vej mod en international klimaaftale, der efter planen skal vedtages i Paris i december.
Det sker, imens en hedebølge med temperaturer over 50 grader har betydet tusinder af dødsfald i Indien.
De ekstreme varmegrader viser nødvendigheden af at handle mod klimaforandringer, skriver Act Alliance i en pressemeddelelse.
Act Alliance er en global alliance af kirkelige organisationer, der arbejder med udvikling, heriblandt Folkekirkens Nødhjælp.
Forhandlingerne i Bonn handler primært om at korte forhandlingsteksten ned. Den er i dag på knap 90 sider, men der er mange forskellige tilgange i teksten.
Forhandlingslederne skal derfor blive enige om, hvad der skal ud og hvad der skal forblive i dokumentet, der helst skal ende med at blive til en egentlig international aftale i Paris i december.
“De vigtige spørgsmål er bl.a. hvem der skal bidrage med den nødvendige klimafinansiering? Hvordan skal indsats og ansvar fordeles? Og hvilke udfordringer skal adresseres gennem Paris-aftalen? Parterne er langt fra hinanden med forskellige prioriteter”, siger Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.
Frankrig: Forkort teksten eller vi skriver udkast
Værten ved de afgørende klimaforhandlinger i Paris bliver Frankrig. Værtsnationer har udtrykt, at det er afgørende, at teksten bliver forkortet inden længe. Ellers vil de selv levere et udkast til en klimaaftale.
“Vi bliver nødt til at have en simplere tekst i juni eller senest i slutningen af august at arbejde med. Hvis dette ikke følger af den normale proces, vil det være præsidentskabets ansvar at producere et nyt dokument i løbet af sommeren”, siger Laurence Tubiana, fransk klimadiplomat.
“Det ønsker vi ikke, så vi vil presse alle til at levere en kortere tekst i slutningen af august, der skal definere, hvad der skal besluttes i Paris, hvad der skal besluttes efter og hvad kerneprincipperne i aftalen skal være”, tilføjer hun ifølge The Guardian.
Få parter har løftet sløret for klimabidrag
Forhandlerne vil imidlertid ikke have fuld klarhed over, hvilken indsats verdens lande vil tilbyde i forhold til at holde den globale opvarmning nede på et kontrolerbart niveau.
Der er nemlig kun 10 parter, der indtil videre har offentliggjort deres bidrag, selvom FN har bedt landene om at melde ud inden d. 31. marts.
“Indtil videre har kun 10 parter, herunder EU, indmeldt deres foreslåede forpligtelser til en ny aftale. Mens ambitionsniveauet ikke har været imponerende, er det med til at skabe momentum”, siger Jens Mattias Clausen fra Greenpeace.
“nogle af de vigtigste spillere mangler imidlertid stadig og det er afgørende, at mastodonter som Kina, Japan og Indien hurtigst muligt får meldt sig på banen. Bonn-mødet kunne meget vel være en anledning til det”, fortsætter han i 92-gruppens seneste nyhedsbrev.
Penge splitter den rige og fattige verden
Ingen lande har imidlertid endnu valgt at inkludere klimafinansiering i deres bidrag, selvom aftalen fra Lima ellers opfordrer til det. Og netop finansieringen af udviklingslandenes klimatiltag og tilpasning til klimaforandringer er blandt de absolut største udfordringer i forhandlingerne.
“De store u-lande bliver bange for, at de skal holde igen, når det nu går så godt med vækst og udvikling, og de rige lande understreger, at de ikke vil risikere øget arbejdsløshed eller lavere vækstrater”, siger Mattias Söderberg.
“For de fattigste lande er spørgsmålet om vækst ikke i fokus. For dem koster klimaforandringerne allerede dyrt. Mennesker sulter og tvinges på flugt, og store investeringer går tabt, når tørke, oversvømmelser og store storme rammer landene”, føjer han til.
EU og andre rige lande står imidlertid fast på, at de ikke vil binde sig på klimafinansiering i Paris-aftalen.
Den danske minister for klima-, energi- og bygninger, Rasmus Helveg Petersen, mener, at spørgsmålet om finansiering må vente til man har lavet en aftale om at reducere de klimaskadelige udledninger.
Klimafinansiering og den danske valgkamp
Det er derfor interessant, at udviklingsbistand er blevet en del af debatten op til det kommende folketingsvalg d. 18. juni.
Danske Folkeparti og Venstre ønsker at skære udviklingsbistanden til 0,7% af BNP fra de nuværende 0,84%. Socialdemokraterne har netop udtalt, at de ikke ser en mulighed for at hæve niveauet til 1%, som ellers var indskrevet som hensigt i regeringsgrundlaget fra 2011.
“I dag er klimastøtte til u-landene inkluderet i den danske udviklingsbistand. I FN-regi tales der om, at disse skal øges i de kommende år, men i valgkampen er der nogle partier, der taler om, at bistanden generelt skal skæres. Spørgsmålet er, om eventuelle besparelser på bistanden også vil få effekt på de danske klimapenge”, siger Mattias Söderberg.
