Det bliver en dyr omgang at reducere fattigdom på en bæredygtig måde med de nye udviklingsmål.
“Estimater af omkostninger ved at implementere de nye udviklingsmål er trillioner snarere end milliarder”, siger Manuel Sager fra det schweiziske udviklingsagentur.
“Udviklingsbistand vil ikke være i nærheden af at være tilstrækkelig finansiering”, tilføjer han.
Den traditionelle udviklingsbistand kommer derfor til at spille en anden rolle, hvor den i højere grad skal anvendes til at frigøre andre midler til udvikling.
”Udviklingsbistand kan i fremtiden måske dække 10% af udgifterne til udvikling”, pointerede EU´s kommissær for udvikling og Samarbejde, Neven Mimica, ved afslutningsceremonien ved European Development Days.
Et af hovedmålene med udviklingsstøtten bliver dermed at forsøge at mobilisere anden offentlig eller privat finansiering til projekter, der gavner målsætninger for udvikling.
Strategien kan hjælpe med at sørge for de tilstrækkelige økonomiske midler til at gennemføre udviklingsmålene, men der er også udfordringer ved tilgangen.
Bekostelige udviklingsmål – men pengene er der
Til trods for, at realiseringen af udviklingsmålene bliver en svimlende dyr affære, er der midler nok til at indføre dem.
“Der er behov for mange penge, men den gode nyhed er, at pengene synes at være der”. siger Manuel Sager.
“Det bliver ikke et spørgsmål om at skabe nye fonde, men om at frigøre dem, der eksisterer i forvejen”, tilføjer han.
Her får bl.a. Den Europæiske Udviklingsbank en rolle, og den råder over store midler.
“Vi er den bedst skjulte hemmelighed i verden. Faktisk er vi i volume meget større end Verdensbanken”, fortæller Heike Ruettgers fra banken.
10% af midlerne i banken går til investeringer udenfor Europa, og det svarer til 8 milliarder Euros.
Gode idéer – men manglende mod
Ruettgers fortæller, at det ikke er idéer, der mangler i fattige lande, da man her er vant til at være kreativ i hverdagen.
“Mennesker i lande med mangelfuld infrastruktur er meget mere innovative, fordi de lever under disse forhold”, forklarer hun.
David Jackson fra FN’s Udviklingsfond (UNCDF) nævner ligeledes, at klimaforandringerne betyder, at der bliver mere behov for kreativitet.
“I Bhutan er der eksempelvis afgrøder, der ikke længere kan dyrkes i samme omfang som tidligere. Til gengæld er der gode forhold til at dyrke helt andre afgrøder.
“Det er et spørgsmål om, at de mentale ændringer må følge med klimaændringerne”, konstaterede han.
Det kan til gengæld være en lidt større udfordring at få frigjort private midler til udvikling. Kravene om et godt afkast på investeringer er ikke umiddelbart i overensstemmelse med fattigdomsbekæmpelse.
“Investorer kræver mindst 20% afkast, før de overhovedet kigger på et projekt. I Afrika er er det gennemsnitlige afkast måske kun 14-15%, og det er et hul, der er svært at lukke”, siger Luca Lazzaroli, der er generaldirektør i den Europæiske Investeringsbank.
David Jackson fortalte, hvordan udviklingsbistand kan hjælpe med at dirigere private midler mod udviklingsvenlige formål og forsøge at gøre risikoen ved investeringer mindre.
Udviklingsbistand kan gøre finanser mere udviklingsvenlige
Manuel Sager mener, at de offentlige udviklingsinstituioner kan hjælpe med at mobilisere flere penge til vækst og udvikling.
“Vi kan hjælpe med viden. Vi kender landene, vi kender menneskene og vi kender systemerne”, sagde Manuel Sager.
Den store udfordring bliver så at dirigere pengene derhen, hvor der er mest behov for dem, så de hjælper med at løfte mennesker ud af fattigdom.
“Der er en forestilling om, at vækst automatisk vil lade ressourcer sive længere ned til de fattigste, men vi ved, at det ikke nødvendigvis altid ender sådan”, forklarer David Jackson.
“Derfor må reduktion af fattigdom være et kriterium”, føjer han til.
Manuel Sager forklarer, at de offentlige midler kan sørge for, at de private penge bliver mere etiske.
“Hvad angår etiske investeringer er det bedre, at den offentlige sektor involveres. Vi kan påvirke deres adfærd. Vi kan overtale dem til at overholde menneskerettigheder. Det er bedre, end hvis vi ikke er med”, siger han.
En tilhører ville vide, om de vil blive lige så meget åbenhed om resultaterne af u-landsstøtten, hvis den bliver kanaliseret gennem private investeringer.
“Vores rolle er at overvåge, at rettigheder respekteres, og vi overvåger dem. Vi undersøger, hvor pengene havner helt ned til det lokale niveau. Vi laver kontrakter for at sikre os, at projekterne er i overensstemmelse med vores principper”, fortæller Heike Ruettgers.
