En international klimaaftale skal reducere udledninger af drivhusgasser betydeligt, men lige nu er den helt store udfordring at beskære antallet af sider i den forhandlingstekst, som skal danne grundlag for aftalen.
Det er en af de opgaver, som alverdens klimaforhandlere skulle løse i Bonn i de foregående uger.
Det lykkes imidlertid kun at skære 4 sider fra teksten, så den nu er på 85 sider. Teksten skal være meget kortere, for at den kan blive til en egentligt aftale, når man mødes til klimatopmødet COP 21 i Paris i december.
”Klima forhandlingerne handler desværre alt for lidt om klima. Det handler rigtigt meget om storpolitik, og om hvilke lande, som skal have vækst og magt i fremtiden”, siger Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.
”For de fattige og sårbare mennesker, Folkekirkens Nødhjælp arbejder sammen med er det dog klimatilpasning og reduktion af udslip, der er det vigtige”, fortsætter han.
Nogle af de nationer, der har mest på spil, er de små ø-stater, der simpelthen risikerer at ende på bunden af havet, hvis temperaturen fortsætter med at stige på grund af klimaskadelige udledninger.
Disse stater ser fremskridt, men påpeger, at der er lang vej til Paris.
”Vi tog et skridt fremad mod en ambitiøs aftale, og byggede videre på den fælles tillid og den påtrængende nødvendighed, der udviklede sig i Geneve”, udtaler Ahmed Sareer, der repræsenterer Maldiverne, på vegne af gruppen for de små ø-stater (AOSIS)
”Men vi er skarpt bevidste om, at vi stadig har et betydeligt stykke arbejde foran os, før vi mødes i juli, hvis vi skal nå fristen i Paris”, lyder det tilføjende i pressemeddelelsen.
Manglende enighed om kerneelementer
Det er stadig ikke lykkes parterne at nå til enighed om nogle helt væsentlige elementer af aftalen.
Heriblandt spørgsmålet om, hvorvidt det skal fremgå af aftalen om temperaturen højst må stige med 1,5 eller 2 grader celsius i forhold til niveauet før industrialiseringen.
De små ø-riger og de mindst udviklede lande holder stædigt fast i, at målet skal være at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.
“Vores holdning er, at resultatet skal blive en juridisk bindende protokol under Konventionen, som gælder for alle parter, og er i overensstemmelse med at holde temperaturstigningen under 1,5 grader celsius”, lyder det fra AOSIS.
G7-landene, der omfatter Canada, Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien, Tyskland og USA, meldte tidligere på måneden ud, at man stræber efter 2-graders målsætning.
”De rige industrilandes (G7) melding tidligere på ugen er positiv. Den viser at der er vilje for grøn omstilling, men også at der er anerkendelse af at de rige lande har et ansvar for at hjælpe ulandene med at tilpasse sig til klimaforandringerne”, siger Mattias Söderberg.
Her henviser han til et andet omstridt punkt i klimaforhandlingerne: klimafinansiering.
Etiopien og Marokko: Bidrag afhængigt af støtte
Kyoto-aftalen forpligtede kun den rige del af verden, men den nye aftale skal gerne dække alle nationer. Derfor har flere af de mindre bemidlede lande allerede offentliggjort deres udspil.
Senest har Etiopien og Marokko uploadet en såkaldt INDC til FN’s Klimasekretariats hjemmeside. INDC står for Intended Nationally Determined Contributions og skal indeholde løfter om reducering af klimaskadelige gasser.
Det er disse udmeldinger, som man regner med skal indgå i den endelige aftale.
Flere fattige lande har allerede uploadet deres bidrag til FN’s Klimasekretariats hjemmeside, mens industrinationer som Australien og Japan endnu ikke har løftet sløret for deres indsats.
Man kan følge med og læse bidragene her: http://www4.unfccc.int/submissions/indc/Submission%20Pages/submissions.aspx
De to afrikanske lande skriver imidlertid, at deres bidrag er afhængigt af, at der er støtte til rådighed.
Rige nationer har allerede erklæret sig villig til at støtte de fattigste lande med midler til klimatilpasning og reducering af udledninger, men de mindre bemidlede lande vil gerne have mere håndfaste løfter.
Den videre proces
Da de ikke rigtigt lykkedes de knap 200 parter at løse de gordiske knuder i teksten, er man blevet enige om at lade medformændene komme med et udspil i løbet af juli måned.
Medformændene (Co chairs) består for tiden af Algeriet og USA. De vil forsøge at fremlægge et tilpasset forslag til en tekst, som parterne kan tage stilling til.
Mattias Söderberg mener, at forhandlingerne lige nu kører i to forskellige spor.
”Klimaforhandlingerne sker nu på to plan. Politikerne taler om øget ambition, og at der er brug for handling. Samtidigt har diplomater og embedsmænd svært ved at omsætte de politiske meldinger til konkret aftaletekst. Udfordringen nu er at få de to processer at spille sammen”, fortæller han.
