”Da vi fik vores uafhængighed fra England i 1968, blev det givet til os på et sølvfad. Befolkningen i Swaziland behøvede ikke at kæmpe for deres frihed, og forstod ikke hvad demokrati var”, fortæller Linus Mavimbela.
Fem år senere erklærede Swazilands konge undtagelsestilstand i landet, forbød politiske partier og lavede landet om til et repressivt enevældigt monarki.
Linus Mavimbela er et ledende medlem af People’s United Democratic Movement i Swaziland. Han var i København for at følge det danske folketingsvalg, inviteret af Institut for Flerpartisamarbejde og Enhedslisten.
Politikere bør være tjenere
Linus Mavimbela besøgte blandt andet flere valgsteder, og fulgte folketingsmedlem for Enhedslisten Christian Juhl rundt i landet. Han var især imponeret over de danske politikeres ydmyghed.
”Man kan se at de danske politikere er folkets tjenere, hvorimod afrikanske politikere ofte opfører sig som små herremænd. Christian var ude i de små samfund, hvor han tog sig tid til at svare ærligt og tålmodigt på alle spørgsmål. Og den danske statsminister accepterede sit nederlag, hvilket afrikanske ledere ofte ikke gør”, fortæller han.
Man kan ikke copy-paste demokrati
Men Danmark er også et af verdens rigeste lande, hvorimod de fleste mennesker i Swaziland lever i ekstrem fattigdom. Ikke mindst fordi al partivirksomhed er forbudt, og at dem der stiller spørgsmålstegn ved status quo bliver arresteret, fængslet og tortureret, af en kongemagt der kontrollerer alle dele af samfundet, siger Linus Mavimbela.
Han tror derfor ikke på, at demokratiet, som vi kender det i Danmark i dag, kan overføres til Swaziland.
”Vores største udfordring er mangel på demokrati. Men når jeg ser på det danske politiske system, kan jeg ikke umiddelbart se, at vi kan bruge det til noget. På den anden side var Danmark jo også et enevældigt monarki for ikke så langt tid siden, så der er håb for Swaziland også”, siger han med et smil.
Demokrati er ikke en tilskuersport
Linus Mavimbela mener at demokrati skal kæmpes for og praktiseres på samme tid, både på det teoretiske og det praktiske plan. Det er derfor vigtigt, at befolkningen deltager aktivt i kampen for demokrati.
”Det er meget vigtigt at befolkningen i Swaziland forstår de demokratiske værdier. Men det er lige så vigtigt, at vi opbygger institutioner og organisationer der er demokratiske, og at vi bliver ved med at diskutere demokratiet efter det er blevet indført. For når befolkningen har fået kendskab til og erfaring med demokrati, vil de også forsvare det”, siger han.
Hjælp fra Danmark
Selvom kampen for demokrati bliver udkæmpet, og vil blive vundet, i Swaziland, mener Linus Mavimbela at demokratibevægelsen i Swaziland har brug for hjælp udefra.
”Der skal mere pres på kongen fra det internationale samfund og lande som Danmark og EU, der skal kritisere regimets menneskerettighedsbrud og manglende demokratisering. Og så må vi selvfølgeligt selv kæmpe endnu hårdere for at vinde kampen indefra, også så vi kan vise det international samfund at vi er værd at støtte”, insisterer han.
Mens han kigger ud på den kølige danske sommer fra sit hotelværelse på Nørrebro, fortæller Linus mig at han er rigtigt glad for hvad Danmark allerede har gjort for demokratikampen i Swaziland.
”Jeg håber at vi snart vil kunne betale jer tilbage ved at vinde kampen for demokrati i Swaziland, selvom kampen ikke slutter der. For demokrati er ikke givet en gang for alle, men må kæmpes for hver eneste dag. Både i Danmark og i Swaziland”.
