Hans Peter Dejgaard
Hans Peter Dejgaard (1956) har i mange år arbejdet som konsulent med udviklingslande, miljø og klima i Asien, Afrika, Latin Amerika og Østeuropa.
Var som nyuddannet ingeniør med til udvikle de første mobiltelefoner hos Nokia. Medstifter af Nicaragua-komiteen og for IBIS været regional repræsentant i Mellemamerika og senere formand. Aktiv i 92-gruppen og formand for IDA Global Development.
For 1,5 år siden startede som ny GGGI direktør Yvo de Boer, der tidligere var i front som FN’s klimachef. Siden har GGGI fået en ny strategi, der som ønsket af Danmark fokuserer mere på de fattigste lande samt sociale og miljømæssige hensyn. Den hollandske direktør var for nyligt i København, hvor jeg deltog i et møde for at høre om GGGIs arbejde.
Samtalen efterlod indrykket af, at Danmark har fået sat et effektivt fodaftryk på udviklingen af GGGI (Global Green Growth Institute).
Her tænkes ikke på ændrede rejseregler efter Lars Løkkes mange 1. klasse flyrejser, men derimod retningen i GGGI’s strategiplan 2015 – 2020 og deres konkrete arbejde.
Et eksempel herpå er den større fokus på, at arbejde i verdens fattigste lande (kaldet “Least Developed Countries”) fremover skal stige til at udgøre halvdelen af de cirka 24 lande, som GGGI arbejder i. For tiden foregår de første undersøgelser i Nepal, Senegal og Uganda for at komme med i kredsen. I forvejen deltager lande fra den kategori som Cambodia, Etiopien, Mongoliet og Rwanda.
At grøn vækst fremmes i fattige lande i GGGI’s nye strategi imødekommer anbefalingerne fra Danida, Folkekirkens Nødhjælp, CARE og IBIS. Som alle er tilfredse med præciseringen af fattigdomsorienteringen i organisationens nye formulering af sit formål:
“GGGI Member countries move towards a model of green growth. While this will be differentiated for countries, at its core will be strategies that simultaneously achieve poverty reduction, social inclusion, environmental sustainability, and economic growth.”
På det mere konkrete niveau gav Yvo de Boer’ under sit besøg i København en række eksempler på GGGI’ arbejde, såsom “Eco-town Project” med deltagelse af ca. 150 kommuner i Filippinerne. De udarbejder lokale klimatilpasningsplaner, som bl.a. bygger på lokale diskussioner af risiko analyser med brug af GIS værktøjer. Landets præsident har været begejstret for dette projekt, hvilket har ført til en såkaldt “People’s Survival Fund” er kommet på landets finanslov for at støtte kommunernes gennemførelse af klimatilpasningsplanerne.
Rådgivning til finansiering
Et af de største GGGI programmer er med regeringen i Etiopien, der arbejder ud fra sin “Climate Resillient Green Economy Strategy (CRGE)” med den interessante målsætning, at Etiopien i 2025 vil være et middelindkomstland med et CO2 udslip svarende til det nuværende.
Her er anvendt en af GGGI styrkepositioner med at have rådgivere placeret i landets finansministerium, hvilket har ført til etableringen af finansieringsmekanismen til at tiltrække investeringer til grøn vækst med hensyn til klimaet (CRGE Facility). Det kan nævnes, at GGGI på tilsvarende vis har bidraget med rådgivning til investerings guidelines i Vietnam og flere andre lande.
Yvo de Boer prøver at få GGGI til at sprede den gode model, som han ser i den danske Klimainvesteringsfond. Denne fond har mobiliseret 1,3 mia. kr. i offentlig og privat kapital. Hvoraf over halvdelen kommer fra PensionDanmark, PKA og Pædagogernes Pensionskasse og den anden halvdel fra staten og IFU.
En prioritet for GGGI er at hjælpe regeringer med at planlægge programmer, som kan tiltrække privat kapitel. Noget som forventes at blive en del af den kommende internationale aftale under klimatopmødet i december i Paris.
Sociale og miljømæssige “safeguards”
Et Danida studie sidste år pegede på, at GGGI i Etiopien anses for at være en betroet rådgivende organisation i den etiopiske regering. De har især opnået denne troværdighed ved at bidrage med økonomiske analyser, og at udveksle viden omkring grøn vækst på tværs af lande. Ligesom de er gode til at samarbejde med finansministeriet og en række sektorministerier i Etiopien (miljø, landbrug og vand).
Samme Danida studiet pegede på den svaghed, at GGGI ikke gjorde noget med “safeguards”.
Dette har positivt ændret sig, siden Yvo de Boer satte sig i direktørstolen for 1,5 år siden. Dvs. hvordan der tages højde for de sociale og miljømæssige konsekvenser af planlægning og investeringer.
Som påpeget af Danida og de danske udviklingsorganisationer stod dette i skærende kontrast til Verdensbanken, som har 10 instrumenter til at operationalisere bankens environmental and social safeguard policies (f.eks. omkring oprindelige folk).
I løbet af 2015 har GGGI arbejdet målrettet på at få introduceret “safeguards”, så deres rådgivning til regeringer kommer til at sikre, at fattige grupper ikke udelukkes eller skades af nye grønne politikker, regulering og investeringer. Ligeledes medtager analyserne nu måder at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd. Det skal siges, at Danida har ydet en betydelig indsats ved på disse områder at stille faglig rådgivning til rådighed for GGGI.
Det er dog uklart, i hvilket omfang GGGI prøver at få ministerierne i samarbejdslandene til at aktivt at inddrage organisationer i civilsamfundet. Et område som det synes at være vigtigt, at Danmark fortsat presser på for. Også et område som er vanskelig i lande som Etiopien og Cambodia, hvor der er skrappe love mod civilsamfundets fortalervirksomhed.
Fornyligt kom et “Value-for-Money studie” fra revisionsfirmaet KPMG, som var en betingelse indbygget i de 90 mio. kr. danske 2014-2016 bevilling til GGGI. Der nævnes nogle administrative problemer som manglende gennemsigtighed i køb af konsulentydelser hos Mongoliets regering.
Generelt er konklusionen i studiet: “we have observed the improvements and efforts made by GGGI. GGGI is an evolving organization, learning from its past errors and actively developing its operations.”
I Danmark har næsten al omtalen af GGGI handlet om administrative problemer, rejseregler og Lars Løkke Rasmussen, så er det befriende at høre organisationens direktør, Yvo de Boer, fortælle om den positive retning, som GGGI har taget de sidste par år med deres rådgivning i 24 udviklingslande.
Nu må vi håbe, at hans dygtige strategiske ledelse fører til mange konkrete resultater, der de næste år bliver bekræftiget af eksterne evalueringer i nogle af landene.
PS: I april 2014 koordinerede jeg et studie om GGGI, hvor rapporten ligger på Folketingets hjemmeside: http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/uru/bilag/194/1373172.pdf
