Latinamerika – en truet art i dansk udviklingsbistand

Laurits Holdt

Generalsekretær Vagn Berthelsen har skrevet denne leder i det nyeste nummer af IBIS’ kvartalsmagasin, Fokus:

Engang i midten af 1980’erne var jeg i Bolivia for at arbejde på et landbrugsprojekt. Dengang arbejdede jeg for MS (Mellemfolkeligt Samvirke, red.), men jeg kan huske, at jeg bed mærke i det arbejde, IBIS lavede. Især fordi det på få år lykkedes det daværende WUS at sætte latinamerikanernes kamp mod diktatorer og undertrykkende regimer på den danske dagsorden.

Som jeg husker det, var det mordet på Salvador Allende i Chile, som fik IBIS til for alvor at kaste sig ud i kampen for Latinamerikas frihed og demokrati, og danskere i tusindvis engagerede sig i arbejdet.

Siden blev jeg selv en del af IBIS og har gennem mange år glædet mig over de resultater, som et bredt dansk engagement har skabt. L

ænge har både ngo’er, den danske stat, den danske befolkning og danske virksomheder været en del af arbejdet for demokrati og udvikling i Latinamerika.

Nu er dette brede engagement til min store ærgrelse under afvikling. Heldigvis ikke fra almindelige danskere og private virksomheders side. Men organisationerne med aktiviteter i Latinamerika bliver færre, og den politiske opbakning er tæt på at være væk.

Et fair synspunkt

Venstre har længe haft som politik at fjerne hele Latinamerika fra listen over modtagere af dansk bilateral udviklingsbistand. Argumentet er, at landene i Latinamerika samlet set er forholdsvis rige, og at udviklingsmidlerne bør koncentreres i Afrika, hvor fattigdommen er størst.

Det er et fair synspunkt, men – for nu at citere Per Stig Møller – ”ikke nogen god idé,” fordi det er et ”udenrigspolitisk mål at være til stede i verden.”

Og så er der andre, vægtige argumenter for at fortsætte den lille, men vigtige danske udviklingsbistand til Latinamerika.

For det første er Latinamerika det mest ulige kontinent i verden. Ekstrem rigdom er nabo til ekstrem fattigdom, og især den oprindelige befolkning er på alle måder udsat og marginaliseret.

For det andet er mange af demokratierne ret nye og meget spinkle, og generalernes diktaturer ikke så langt væk, som man kunne ønske. De institutioner, der er fundamentet under ethvert demokrati, er i mange lande meget dårligt fungerende, og civilsamfundet har et begrænset råderum til at stå vagt og sikre den offentlige dialog og det folkelige engagement, som gør demokratier stærke og levende.

For det tredje lider især Mellemamerika under kriminalitet og vold og under politi og domstoles manglende evne til at beskytte menneskers rettigheder og integritet.

Der er meget at vinde

Igennem mange år har Danmark effektivt været med til at bekæmpe fattigdom, skabe ligestilling, mindske diskrimination, opbygge en retsstat, bekæmpe korruption og arbejde for en samfundsudvikling, som også inkluderer de fattige og marginaliserede.

IBIS har en mere end 30 år lang historie for at arbejde for menneskerettigheder og demokrati i Latinamerika, og som vi ser det, er vores arbejde i regionen lige nu vigtigere end nogensinde.

Derfor sætter vi med dette temanummer fokus på Latinamerika og på IBIS’ arbejde i regionen.

Samtidig lancerer vi et nyhedsbrev om Latinamerika og vil i løbet af efteråret forsøge at samle de tusindvis af danskere, der deler vores interesse for og engagement i Latinamerika.

Der er nok at gøre og meget at vinde for Danmark i Latinamerika.