Konflikten skyldes, at regeringen allerede i år vil spare 2,85 milliarder kr. på udviklingsbistanden. En beslutning, regeringen har truffet alene og ikke agter at drøfte med Folketingets øvrige partier.
De konservative er imod at spare så meget og uenige i, hvor der skal spares. Bl.a. er partiet imod planen om at fjerne over 150 millioner kr. i 2015 i klima- og miljøbidrag.
Den konservative formand vil ikke sige, hvilke konsekvenser han er parat til at drage. Og annulleringen af den forrige regerings løfter om u-landsbistand i 2015 har V-regeringen ikke tænkt sig at forhandle om, anfører udenrigsminister Kristian Jensen (V) overfor bladet.
Anden fase af spareplanen kommer med finanslovsforhandlingerne for 2016, hvor Venstre vil sænke bistanden fra 0,87 til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Det svarer til endnu en besparelse – på 2,9 milliarder. Og det bakker de konservative heller ikke op.
“Vi stiller ikke ultimative krav. Jeg kan bare sige, at vi ikke går ind for 0,7 procent i u-landsbistand og går til forhandlingsbordet med det grundlag. Præcis hvor vi ender, må forhandlingerne vise. Men 0,7 procent anser jeg for at være urealistisk”, siger Søren Pape til Politiken.
“Jeg har med stor undren set, at man visse steder har analyseret sig frem til, at det her er spil for galleriet og skulle være klappet af. I så fald må jeg sige, at det ikke er klappet af med mig”, lægger han til.
De konservatives ønske er en udviklingsbistand på 0,8 procent af BNI. Det er ikke klogt at skære mere, mener Søren Pape ifølge Politiken. 0,8 pct. udløser over en milliard ekstra i bistand.
Partiets udenrigs- og udviklingsordfører, Naser Khader, har også givet sig til kende – læs mere her.
Står de konservative så fast – denne gang?
De fleste har nok glemt, hvad der skete i 2010, da de Konservative sad i regering, men sadlede om og bistanden stod til at ende nede på 0,76 pct. af BNI over få år.
Kun regeringsskiftet efter valget i september 2011 forhindrede det. I dag er de seks konservative mandater afgørende for et flertal til blå blok; på den anden side kan man ikke forvente, at de 47 socialdemokrater stemmer en finanslov ned.
Globalnyt har tidligere analyseret forløbet i 2010:
Hvias VK-regeringen var blevet siddende i 2011, ville en omfattende spareplan for u-landsmidlerne, vedtaget i maj 2010, ikke blot for længst være trådt i kraft, men også have vist sin fulde virkning.
For dengang fik Dansk Folkeparti sin vilje og de Konservative gav efter.
Selv om de sad i regeringen og var stærkere mandatmæssigt end nu. Og Dansk Folkeparti langt mindre.
Kommunerne slap for at spare henved fire milliarder i 2012 og 2013, til gengæld blev udviklingsbistanden banket ned, så den ville udgøre 0,76 procent af vor BNI i 2013.
Dermed ville den andel af Danmarks nationalrigdom, som årligt afsættes til u-landene, havne på sit laveste niveau siden 1984 (da den også lå på 0,76 pct.).
Det fremgik af planen med titlen “Aftale om Genopretning af Dansk Økonomi”, som VK-regeringen og Dansk Folkepari indgik forlig om.
Det hed, at “fastholdelse af kommunal kernevelfærd” skal finansieres sådan, at den største luns kom fra u-landsmidlerne, nemlig 2,3 milliarder i årene 2011 til 2013, mens den næststørste post på to milliarder stammede fra et “loft over (danske) børnefamilieydelser”.
Forlod sit eget arbejdsgrundlag
Mekanikken omkring den store u-landsbesparelse var den, at VK-regeringen havde forladt sit eget arbejdsgrundlag fra februar 2010, hvor den lagde en bund under, hvor meget bistanden måtte falde de kommende år, nemlig til 0,8 procent af vor BNI.
Der var således allerede indarbejdet besparelser – de blev blot gjort endnu større. Det skete ved at fjerne bunden under bistandsfaldet, sådan at u-landsmidlerne IKKE blev kompenseret, når de kom ned under de 0,8 procent af BNI.
Det betød i kroner og ører, at sparehugget voksede med 1,4 milliarder til i alt 2,3 mia. kr.
Da de Konservative sadlede om
Det var det krav, Dansk Folkeparti lancerede før forhandlingerne, og som i første omgang blankt blev afvist af de Konservative og latterliggjort på lederplads i det toneangivende borgerlige organ, Berlingske Tidende.
Men snart efter sagde dav. økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), at den ekstra besparelse på 1,4 milliarder kroner, som fastfrysningen af u-landsbistanden gav (i kroner og ører), “ganske enkelt er nødvendig”.
“I lyset af at vi står over for nogle store økonomiske udfordringer, synes vi, det er rimeligt, at vi fastholder bistanden frem til 2013”, gjorde Mikkelsen gældende. Og han sidder stadig i den Konservative folketingsgruppe.
Sådan blev det. Udviklingsbistanden fastholdtes således nominelt uændret på 2010-niveau i perioden 2011-2013 svarende til 15,2 mia. kr. årligt. Det medførte et provenu til statskassen på 200 millioner i 2011, 700 millioner i 2012 og 1,4 mia. kr. i 2013, hed det i spareplanen.
For dav. udviklingsminister Søren Pind (V) betød det, at han samlet set over de næste tre år fik 2,3 milliarder kr. mindre at gøre godt med.
Løkke i 2010: Bistanden vil falde
Med genopretningspakken i maj 2010 kunne regeringen ikke længere efterleve sin egen målsætning, erkendte statsministeren, der også hed Lars Løkke Rasmussen dengang.
“Vi fastholder u-landsbistanden i kroner og ører. Det betyder helt åbent, at bistanden vil falde ned til et niveau på omkring 0,76 procent (af BNI, red.)”, sagde han på sit ugentlige pressemøde.
For selv om u-landsbistanden i 2011 beløbsmæssigt ville være den samme (15, 2 milliarder kroner), betød prisudviklingen, at niveauet ikke kunne opretholdes.
Alt i alt har ingen regering i nyere tid skåret så meget i u-landsmidlerne på så kort tid som VK fra sin tiltræden i 2001 til sin afgang i 2011. Samlet løb besparelserne op i halvanden gang et helt års bistand fra Danmark – nemlig i omegnen af 22-23 milliarder.
DOKUMENT (fra aftalen i 2010)
Fastholdelse af udviklingsbistanden på 2010-niveuaet
Udviklingsbistanden fastholdes nominelt uændret på 2010-niveau i perioden 2011-2013 svarende til 15,2 mia. kr. årligt. Det medfører et provenu på 0,2 mia. kr. i 2011, 0,7 mia. kr. i 2012 og 1,4 mia. kr. i 2013. Udviklingsbistanden vil på baggrund af de økonomiske skøn i Konvergensprogrammet 2009 udgøre 0,76 pct. af BNI i 2013.
Danmark vil dermed fortsat være blandt en lille gruppe af lande i verden, der opfylder FN’s målsætning om en udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI.
DOKUMENT om VK-regeringens arbejdsprogram
Regeringens 10-års arbejdsprogram, “Danmark 2020 – Viden – Vækst – Velstand – Velfærd”, der kom ud i februar 2010, sætter 10 langsigtede mål for Danmark.
Heri står der noget andet om bl.a. bistanden:
“Regeringen vil som bidrag til at sikre den nødvendige konsolidering af de offentlige finanser i perioden 2011-13 fastholde u-landsbistanden nominelt på samme niveau som i 2010, idet det sikres, at bistanden ikke falder til et niveau under 0,8 pct. af BNI”. (slut)
Se gennemgang af spareknivens hærgen her i 2015 i denne artikel.
