Han blev mest kendt for sine ni fremragende og senere filmatiserede krimier med kriminalkommissær Kurt Wallander i hovedrollen.
Bøgerne er solgt i rekordoplag verden over, men han har også skrevet romaner, børnebøger, skuespil og TV-manuskripter og modtog adskillige store litterære priser.
En mindre kendt side af Mankell var hans store politiske og sociale engagement, som især fandt sig udtryk i de tidligere kolonier i Afrika.
Hans interesse i og engagement for Den 3. Verden betød, at han i mange år delte sin tilværelse mellem Halland og Ystad i Skåne og Mozambiques hovedstad, Maputo, hvor han fra 1986 var kunstnerisk leder af Teatro Avenida.
Holdt fast i sine idealer
Allerede i en ung alder var han engageret i den venstreradikale 68-bevægelse og protesterede mod verdens dybe uretfærdigheder, herunder diktatorer, Vietnam-krigen og Sydafrikas apartheidregime.
Så sent som i 2010 deltog han i aktionen “Ship to Gaza”, en konvoj på vej til Gaza-striben med knapt 700 fredsaktivister om bord, der blev bordet af israelske flådestyrker i det østlige Middelhav.
Flere af aktivisterne omkom. Henning Mankell blev sammen med andre overlevende anholdt og kort efter udvist af Israel.
Jan-Erik Pettersson, chef for forlaget Ordfront i 1990erne, ser det politiske engagement som en nøgle til at forstå Mankells forfatterskab. ”Mördare utan ansikte”, en av Mankells tidigste krimiklassikere, var et opgør med den stigende racisme i Sverige i begyndelsen af 90erne.
Boede i Mozambique
Mankell var dog ikke kun en Sveriges-skildrer, mener Dan Israel, Mankells forlægger og ven i 40 år. De mange år, hvor han boede halvdelen af tiden i Mozambique i Sydøstafrika, gjorde ham til en skarp betragter af især det sydlige Afrika.
“Han gav os et andet billede af Afrika end det, vi sædvanligvis fodres med. Han viste de stærke og håbefulde sider og kolonialismens undertrykkelse. Hele hans skribentvirksomhed havde som en rød tråd at formidle solidaritet med fattige og svage”, siger Dan Israel til “Dagens Nyheter” i Stockholm.
Mankell har selv af-romantiseret sit forhold til Afrika. Som da han fortalte om sin rejse som ung til Guinea Bissau i Vestafrika:
“At det gik hen og blev Afrika, var fordi det var den biligste billet, jeg kunne finde. Men så skete der dét, at jeg havde en ejendommelig følelse af at være kommet hjem. Samtidig så jeg jo, hvordan Afrika var forarmet af den tunge koloniale arv”, sagde han til Dagens Nyheter i fjor.
Skænkede millioner til projekt i Mozambique
Kærligheden til Afrika gav sig for Mozambiques vedkommende både kunstneriske og pekuniære udslag.
Mankell skev foruden sine krimier flere bøger, der skildrer livet og kulturen i det store land, bl.a. Comédia infantil og Sofia-trilogien.
I 2007 skænkede han og hans hustru 15 mio. svenske kronor til et projekt under SOS Børnebyerne i Mozambique.
Penge, som Mankell tjente på sin Wallandersuccés – 40 mio. solgte eksemplarer blev det til. Selv skød han det lidt ironisk hen: “Ja, jeg er rig som et svin. Men jeg giver sådan omtrent halvdelen væk”, lød det til svensk presse.
En skuespillerindes sorg
I Mozambique sørger man over Henning Mankell.
En af de mest berørte er skuespillerinden Lucrecia Paco, der arbejdede sammen med ham i 29 år på Teatro Avenida, hvor han var kunstnerisk leder i årtier.
Se meget mere om teatret på
http://henningmankell.com/theater/teatro-avenida og
http://www.clubofmozambique.com/solutions1/sectionnews.php?secao=entertainment&id=17178&tipo=one
Lucrecia Paco befandt sig i Sverige, da hun erfarede om hans død. “Han var som en far for mig. MIN far. For mig vil han altid stå lyslevende”, siger hun til svensk presse.
“Vi talte sammen forleden. Han mente, at behandlingen gik godt og troede han snart kunne begynde at rejse igen. Min tanke var, at han skulle komme til Maputo i november, når Teatro Avenida fejrer sit 30 års jubilæum”, lægger hun til.
Lucrecia Paco har spillet hovedrollen i flere af de stykker, som Henning Mankell satte op i Mozambique, bl.a. ”Frøken Julie” af Strindberg og ”Hedda Gabler” af Henrik Ibsen.
“Han tilpassede altid sine opsætninger efter virkeligheden i Mozambique. “Hedda” handler om en generals datter og passede fint ind her, hvor vi både har haft en væbnet kolonifrigørelse og borgerkrig”, siger Lucrecia Paco.
Havde travlt til sidst
I den sidste tid tyder alt på, at Mankell vidste han havde døden lige i hælene. Han drev på med at få bogen “Kvicksand” færdig.
Her beretter han ikke direkte om sit liv, men om sin fornemmelse for tilværelsen og livet. Om hvodan moderen tidligt opgav familien og rev et stort hul i hans tilværelse.
Hvordan faderen vækkede ham en nat og lå stønnende på gulvet efter en hjerneblødning. Det skulle følge ham hele livet – han blev mørkeræd, havde måske også et indre mørke.
I ”Kvicksand” fortæller han tillige om et af barndommens forbilleder. Det var Thomas Clarkson, kvækeren, der kæmpede mod slaveriet i 1700-tallet.
Idealer, Mankell fastholdt livet igennem – også når andre gamle 68ere fik travlt med deres karriere og gradvist indtog mere bekvemme politiske standpunkter.
“Kvicksand” udkom på dansk 30. september 2015 med titlen “En alvorlig historie om glæden ved livet”.
ISBN 13: 9788702171815. Pris 300 kr. Sider 304. Forlag: Gyldendal.
Han efterlader sig en søn og hustruen Eva Bergman, datter af den lige så verdensberømte filiminstruktør, der døde i 2007 som 89-årig.
Henning Mankell blev født 3. februar 1948 og døde 5. oktober 2015.
Film om Mankell søndag aften
I september afsluttede regissøren Stefan Jarl en dokumentarfilm om den nu afdøde kulturpersonlighed. Mankell spurgte selv vennen om han ville producere hans testamente på film, en afsked med læsere, familie og omverdenen.
Den hedder “Henning Mankell Homo Narrans – den berättande människan” og varer 55 minutter.
Og sendes på TV-kanalen Sverige 2 søndag d. 11 oktober kl 19.
