Fører væbnet konflikt til sult? Fører sult til væbnede konflikter?
De spørgsmål har tre organisationer – Welthungerhilfe, International Food Policy Research Institute (IFPRI) og den irske NGO Concern Worldwide undersøgt i Global Hunger Index, som mandag udkom for tiende gang.
Sidste år oplevede verden et rekordhøjt antal mennesker på flugt. Over 13 millioner mennesker flygtede fra krig og konflikt rundt om i verden alene sidste år. Det svarer til 42.500 mennesker om dagen.
Ikke siden Anden Verdenskrig har så mange mennesker været tvunget fra deres hjem på grund af krige og konflikter.
Langt størstedelen af dem er flygtet fra Syrien, Afghanistan og Somalia.
Fanget i en konfliktfælde
Global Hunger Index viser, at selv om det ikke kan siges at være den eneste faktor, er der en tæt sammenhæng mellem krig og konflikt og mangel på fødevarer.
De lande der er ramt af krig, eller hvor en væbnet konflikt for nylig er blevet afsluttet, er også de lande, der ligger dårligst placeret på hungersindekset.
Et stigende antal mennesker er fanget i en ”konfliktfælde”, der fastholder dem i fattigdom, lyder det i rapporten.
I gennemsnit tilbringer flygtninge og fordrevne ikke mindre end 17 år i lejre eller i andre byer og lande, der huser dem midlertidigt.
Konflikt sætter spor på velfærden
Oveni kommer, at flere af de i alt 40 lande, der har oplevet krig eller konflikt på denne side af årtusindskiftet, i forvejen var præget af konflikter eller borgerkrig i de forudgående årtier.
Væbnede konflikter sætter sine spor på flere dele af den menneskelige velfærd, skriver de tre organisationer bag rapporten
Adgang til uddannelse er vanskeligt i lande, der har oplevet konflikt i mange år, ligesom antallet af fejl- og underernærede mennesker er meget højere end andre steder.
Børnedødeligheden er ligeledes højere end i økonomsk sammenlignelige 
lande med større stabilitet.
Indekset viser, at manglen på fødevarer er størst i Den Centralafrikanske Republik, Tvhad og Zambia. I de to første lande har befolkningen levet med væbnede konflikter og stor ustabilitet i mange år.
Afrikanske lande værst ramt
I 52 af de 117 lande, der er med i Global Hunger Index, betegnes fødevaresituationen som ”alvorlig” eller ”alarmerende”.
Ingen af landene er opført i den kategori, der hedder ”meget alarmerende”, men det kan skyldes, at der mangler data fra lande som Burundi, Congo, Eritrea, Somalia, Sydsudan og Sudan – alle lande, som i de foregående år har oplevet højt niveau af hungersnød.
Mange af disse lande er endvidere præget af væbnet konflikt.
I Afrika syd for Sahara og i Sydasien er fødevaresituationen også kritisk, også selv om der har været fremgang i kampen mod hungersnød, lyder det i rapporten.
Rwanda, Angola og Etiopien er de lande, der har oplevet den største fremgang i perioden fra 2000-2015, selv om hungersnød fortsat er et problem i de tre lande.
17 andre lande, herunder Aserbajdsjan, Bosnien og Hercegovina, Brasilien, Kroatien, Kirgisistan, Letland, Mongoliet, Peru, Ukraine og Venezuela har alle nedbragt hungersnøden med 50 procent eller mere.
Andre tal fra rapporten:
Hvert fjerde barn i verden er hæmmet af kronisk underernæring.
Næsten halvdelen af alle dødsfald blandt børn under fem år skyldes fejl- eller underernæring.
Samlet set er sultniveauet i verden faldet med 27 procent siden 2000.
