Ny dansk-pakistansk bog om oprørs- og terrorbekæmpelse i Afghanistan og Pakistan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Forsvarsakademiet skriver om bogen:

Når man ser på udviklingen inden for international sikkerhedspolitik de seneste år, kan man argumentere for, at både Danmark og Pakistan har brug for udvikling af strategier og politikker inden for fremtidige sikkerhedsudfordringer.

Selvom Danmarks og Pakistans roller er forskellige af natur, findes der mange ligheder i både konceptuelle tankegange og handlinger på alle niveauer for de to lande.  

En ny bog med titlen Counterinsurgency and Counterterrorism: Sharing Experiences in Afghanistan and Pakistan samler erfaringer fra Afghanistan og Pakistan med det formål at promovere bæredygtig regional fredsopbygning og at udvikle militære og civile samarbejdsstrategier for oprørs- og terrorbekæmpelse.

Bogen er udgivet af Forsvarsakademiet i samarbejde med det pakistanske National Defence University (NDU) og er den første fælles forskningspublikation udarbejdet i et samarbejde mellem Forsvarsinstitutioner i Danmark og Pakistan. Bogen lanceres i disse dage på en konference med samme navn på National Defence University i Islamabad.

Både konferencen og bogen skal være med til at nuancere debatten om oprørsbekæmpelse og anti-terroroperationer i fremtidige stabiliseringsoperationer og om løsningsmuligheder i Afghanistan.

Bogen er skrevet af Thomas Galasz Nielsenog David Vestenskov fra Forsvarsakademiet og Mahroona Hussain Syed fra Pakistans National Defence University.

Man kan bestille bogen eller downloade den i flere formater på Forsvarsakademiets hjemmeside.