Fødselaren er vel en af de bedste begavelser i dansk politik efter Anden Verdenskrig og var spået en lang parlamentarisk karriere.
Sådan kom det ikke til at gå den blændende retoriker. Slet ikke.
Westerby og hans ligeledes nyvalgte gruppefælle i Venstre, nu afdøde Børge Diderichsen, blev ekskluderet fra partiet i marts 1965 efter at have sikret dav. statsminister J.O. Krag flertal for en finanspolitisk stramning, som lå i tråd med de tos politiske mentor, Thorkil Kristensen.
Det førte til stiftelsen af partiet Liberalt Centrum senere samme år og det er her, u-landsvinklen på Westerby og "hans" parti kommer ind i billedet første gang. For i det nye midterpartis program lancerede man en særlig sukkerskat, som skulle være med til at finansiere en markant større u-landshjælp, nemlig på 1 procent af vor nationalrigdom (BNP).
Det ville indebære en uhørt mangedobling af u-landsbistanden, der endnu var i sin vorden og udgjorde sølle 0,30 procent af nationalproduktet i 1967.
U-landene og Thorkil Kristensen
Derved satte det nye LC en tyk streg under sin grundlæggende positive holdning til at bistå de nye nationer i Den 3. Verden.
En holdning, der lå helt på linje med Thorkil Kristensens syn og som den legendariske danske politiker, finansminister og nationaløkonom forfægtede frem til sin død som åndsfrisk næsten 90-årig i 1989.
Tanken med forslaget var både at gavne folkesundheden og bistå verdens fattige. Det var en tanke, der som flere andre af LCs mærke-sager, først blev realiseret mange år efter, da et folketingsflertal midt i 1980erne bakkede op om 1 procent-målet – som så blev nået i 1992.
En af mærkesagerne var en moms på 15 procent i ét hug som led i en markant omlægning fra personskatter til forbrugsbeskatning – vel at mærke fremsat på et tidspunkt, da Danmark overhovedet ingen moms havde (i dag er den jo på 25 pct. UDEN en grundlæggende omlægning af skattesystemet).
Andre mærkesager var en langt mere liberal lukkelov (også indført i dag), ligesom partiet i sin interne organisering opstillede vedtægter, som sikrede mod automatiske genvalg og gav de menige medlemmer direkte indflydelse på den øverste ledelse, alt sammen mangler i de gamle partier dengang.
Således var partiet ude med konsekvent sideordnet opstilling til folketingsvalg, en ordning, der gav vælgernes personlige stemmer på kandidaterne fuld vægt på valgdagen – i modsætning til partilister.
Hans parti fik et kort liv, men….
Liberalt Centrum kom ind i Folketinget i 1966, kun for at ryge ud igen i 1968. Partiet fik et kort liv – blot fire år – men den personkreds, der trivedes omkring partidannelsen og forløberen Liberal Debat i Venstre, fik betydning i flere andre partier og samfundet som helhed.
For u-landshjælpens vedkommende betød det, at flere personer, som i december 1969 havde måttet se LC blive lukket (nærmest på ultimativ opfordring fra Westerby), tog tankerne om en stærk og højt profileret u-landspolitik med sig over i et helt nyt parti.
Det hed Kristeligt Folkeparti og blev stiftet i 1970 få måneder senere.
En lang række fremtrædende politikere har været medlem af Liberalt Centrum. Det gælder navne som fhv. minister Bjørn Westh (S), fhv. minister A.O. Andersen (CD), fhv. overborgmester for København Lars Engberg (S) samt Venstres tidl. folketingsmedlem og minister, Birthe Rønn Hornbech.
Udover politikerne har tidl. overvismand Niels Kærgård været medlem af partiet. Det samme var Ekstra Bladets tidligere admin. chefredaktør Sven Ove Gade, advokaten Jens Jordan, Viborgs fhv. kommunal-direktør Jens Stigaard, samt historikeren Henning Tjørnehøj.
Bent Noack i spidsen
Partiets formand i alle fire år var nu afdøde dr.theol. og professor Bent Noack, mens landssekretær-posten i Liberalt Centrum var besat af cand. polit. Johannes Lund Petersen, der senere blev bestyrer af Toga Vinstue i København og døde i 2009.
Navnene talte også fremtrædende personer som ambassadør Erik Fiil (medstifter af U-landsnyt.dk /Globalnyt og lejlighedsvis blogger her på tjenesten), forretningsmanden Per Thygesen-Poulsen, professor Peder Olesen Larsen, erhvervsmanden Poul Antonsen (død i 2007), advokat Michael Müllertz og embedsmændene Flemming Bjørnekær Jensen og Herluf W. Hansen.
For slet ikke at tale om en lysende begavelse som Anne Marie Nielsen, der som en af de første kvinder blev ansat i en akademisk stilling i Danmarks Nationalbank i 1969, i øvrigt direkte knyttet til nationalbank-direktør Erik Hoffmeyers direktionssekretariat. Hun døde alt for tidligt i 1999 kun 55 år gammel.
Langt liv i diplomatiet
Niels Westerby endte med at få et langt og godt liv i diplomatiet.
Og her kommer Den 3. Verden ind i billedet igen i form af Mellemøsten. Han var nemlig repræsentant for EF i Israel i seks år med titel af ambassadør.
Det gav ham førstehånds indblik i regionens komplicerede puslespil og han lærte – med egne ord – "at sætte pris på Israel og få større forståelse for den arabiske verden".
