Flertal mener at Danmark skal hjælpe migranternes hjemlande

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Ifølge en meningsmåling, som DR har fået foretaget, svarer 62 procent af befolkningen, at de er helt enige eller delvist enige i, at Danmark med udviklingsbistand skal forsøge at skabe bedre vilkår i de lande, hvorfra migranter søger mod Europa. 23 procent svarede ”delvist uenig” eller ”helt uenig”.

Der blev også spurgt, om det er en god idé, at Danmark skærer i udviklingsbistanden til lande, der eventuelt ikke vil tage imod egne statsborgere, der er blevet hjemsendt fra Danmark. Her erklærede totredjedele af de adspurgte sig helt enige eller delvist enige.

Af artiklen fremgår det ikke, hvor stor en andel der er henholdsvis ”helt enig” og ”delvist enig”.

Men fra Lars Engberg-Pedersen, der er udviklingsforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, lyder der advarende ord:

Der er ikke noget i forskningen, der viser, at man kan bruge udviklingsbistand til at påvirke politiske beslutningsprocesser i modtagerlandene. Og beskæringer i udviklingsbistanden vil primært kunne mærkes af dem, der har brug for den, altså de fattigeste, siger han.