Fødslaren er oprindeligt uddannet som korrespondent. Hun var en årrække ansat i udenrigsministeriet med udsendelser til Indien og Storbritannien.
Under udstationeringer for ministeriet lærte hun sin danske mand, Lars Blinkenberg, at kende.
I midten af 1960erne uddannede hun sig til keramiker og maler. Både i udlandet og herhjemme har hun haft mange udstillinger.
Gitte Blinkenberg fortsatte i udenrigstjenesten, da hun blev gift med sin ambassadør-mand og parret var en stor del af tiden gennem 50 år udstationeret i udlandet.
Bl..a i Indien, Venezuela og Nigeria, hvor høj kriminalitet de to sidste steder betød omfattende sikkerhedsregler – Lars Blinkenberg har senere fortalt, at han sov med en pistol under hovedpuden i Venezuelas hovedstad, Caracas.
Gitte Blinkenberg taler syv sprog og i sit otium har hun genoplivet sit barndoms sprog.
Hun var barn i Polen under hele Anden Verdenskrig. Hendes far var dansk, men fordi hendes mor var polsk, kom de begge i KZ-lejr.
Om denne barndom under det nazistiske ragnarok har hun holdt foredrag i kulturcentre, skoler m.v., så længe helbredet tillod det
Parret Blinkenberg har tre børn og syv børnebørn og de to kunne fejre guldbryllup i 2013.
Lars Blinkenberg udgav i fjor bogen "Ambassadør i tyve lande: mit livs ankerpladser " om parrets arbejdsliv i diplomatiet (1957-2000) – se
http://www.plusbog.dk/ambassadoer-i-tyve-lande-lars-blinkenberg-9788779172913
Ligbrænding og nødlanding
Lars Blinkenberg mødte sin senere hustru i London.
Som nygift og nybagt far blev Lars Blinkenberg i 1964 beordret til New Delhi i Indien, og den lille familie drog af sted til det myldrende, brogede kæmpeland.
Det var netop, da den legendariske regeringschef Jawaharlal Nehru døde, og som fungerende chef for ambassaden skulle Lars Blinkenberg repræsentere Danmark ved ligbrændingen.
Med til posten i Indien hørte også rejser til Nepal, der ikke havde en selvstændig dansk ambassade. Han blev den første danske diplomat, der aflagde officielt besøg i Katmandu, og rejsen dertil blev dramatisk, skrev Aarhus Stiftstidende i et interview med ham i fjor.
I en gammel DC3 fra før anden verdenskrig skulle Nepal indtages, men flyet kunne ikke nå længere op end til 3.000 meters højde, og det rakte ikke til at flyve henover bjergene.
I stedet måtte piloten finde bjergpas at flyve igennem, og det hele endte i dårlig sigtbarhed og en nødlanding mellem Indien og Nepal.
Piloten steg ud af flyet, satte sig foran sin maskine og overlod passagererne til deres forgodtbefindende. En enkelt var lokalkendt og fik fremskaffet en gammel bus, som efter lang ventetid kørte flokken til nærmeste by.
Her stod valget mellem at overnatte i fængslet eller fortsætte videre til et nærliggende amerikansk nødhjælpsprojekt. Det amerikanske tilbud gik af med sejren.
Næste dag var vejret bedret, og det lykkedes nu piloten at finde det søgte bjergpas og bringe sine passagerer frem til Katmandu, fortæller den i dag 84-årige ambassadør i interviewet med “Stiften” i hans fødeby.
