Danske Bank, Nordea, DJØF’s, lægernes, pædagogernes og arkitekternes pensionskasser er med til at udplyndre Vestsahara – uden at kunderne ved det. Syv af Danmarks største banker og 20 pensionskasser har nemlig investeret penge i selskaber, som udvinder naturressourcer i Vestsahara, selv om det ifølge FN er i strid med international humanitær lov.
Udvinding af naturressourcer i Vestsahara sker i modstrid med landets befolknings, saharawiernes, ønsker og kommer ikke dem til gode. Hovedparten af saharawierne flygtede i forbindelse med Marokkos besættelse for 40 år siden til flygtningelejre i Algeriet.
De få tusinder saharawier, som fortsat bor i den besatte del af Vestsahara, får ingen glæde af udvindingen af naturressourcer, da de arbejdspladser der skabes gives til marokkanske bosættere – og indtægterne fra udvindingen tilfalder Marokkos konge Muhammed VI og staten.
Investeringer bekræftet
Afrika Kontakt har systematisk gennemgået bankernes og pensionsselskabernes investeringer fra september 2015 til februar 2016 via selskabernes hjemmesider. Derefter har selskaberne skriftligt bekræftet de pågældende investeringer. Enkelte har ikke svaret, men efter et par rykkere er rapportens forfattere gået ud fra, at investeringerne er korrekt beskrevet.
Rapporten tager udgangspunkt i 10 selskaber, som arbejder med olie- og gasudvinding og syv selskaber, som importerer fosfat, der indgår i fremstillingen af kunstgødning, som er betydningsfuld i alverdens landbrugsproduktion.
Rapportens forfattere har undersøgt, hvilke danske investeringer, der er i de pågældende firmaer og konstaterer eksempelvis, at Danske Bank investerer i fem af de nævnte selskaber, Arkitekternes pensionskasse investerer i to, Nordea Liv og Pension i seks, Juristernes og Økonomernes Pensionskasse i fem og de øvrige i et lignende antal selskaber.
Rapporten rummer en komplet oversigt over hvilke danske investorer, der har placeret penge i de forskellige selskaber.
Kan forlænge konflikten
Det er ikke ulovligt at investere i de pågældende selskaber, men det bliver fra flere sider frarådet, netop fordi det kan være med til at forlænge konflikten i Vestsahara og af Marokko kan ses som en legitimering af besættelsen.
I forbindelse med dannelsen i 2002 af FN’s Global Compact (global, frivillig bevægelse, der har til formål at beskytte menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og arbejde imod korruption) blev der vedtaget et sæt retningslinjer, som skal øge bevidstheden om at foretage Socially Responsible Investments og hjælpe virksomhederne med at navigere i varetagelsen af samfundsmæssige interesser.
De fleste store danske virksomheder – herunder Danske Bank – har tilsluttet sig disse principper, og har lavet en liste over virksomheder, de tager afstand fra at investere i – heriblandt virksomheder, som er direkte involveret i udvindingen af naturressourcer i Vestsahara eksempelvis Potash Corporation og Incitec Pivot Ltd.
Det danske shippingfirma Ultrabulk A/S er også dybt involveret, idet firmaet har kontrakt med det statslige marokkanske fosfatfirma, OCP, om transport af ni millioner ton fosfat mellem El Aiún i Vestsahara og Canada i tidsrummet 2013 til 2020.
Det problematiske i forhold til Vestsahara er, at udnyttelsen af landets naturressourcer ikke kommer landets befolkning til gode og ikke sker i overensstemmelse med saharawiernes ønsker. De fleste af dem er fordrevet fra landet og bor i flygtningelejre. Herfra protesterer de mod udvindingen af deres lands naturressourcer.
Folketinget advarer
Hans Corell, rådgiver for FN’s generalsekretær, fremhævede i 2002, at udvindingen af ressourcerne ikke i sig selv er ulovlig, men i modstrid med international humanitær lov, fordi den ikke kommer landets befolkning til gode og sker i modstrid med dets ønsker.
I 2014 tilsluttede Folketinget sig det synspunkt og frarådede offentlige institutioner at engagere sig i finansielle aktiviteter og indkøb af varer fra områder med en uafklaret folkeretslig status som Vestsahara, så længe der ikke er klarhed over, om transaktionerne kommer den oprindelige befolkning til gode.
Folketingets flertal opfordrede også virksomhederne til at følge samme politik og sikre, at deres aktiviteter ikke skader lokalbefolkningen samt at udvise en særlig agtpågivenhed ved engagementer i områder med uafklaret suverænitet som Vestsahara.
Ressourcerigt område
Vestsahara blev besat af Marokko i 1975 og størstedelen af befolkningen bor i flygtningelejre i Algeriet. Den oprindelige befolkning har derfor ingen glæde af udvindingen af ressourcer, men har tværtimod gentagne gange protesteret mod den, og kalder det plyndring af et besat land.
Vestsahara er rigt på ressourcer: fosfat, salt, fisk, naturgas og muligvis olie. Udnyttelsen af disse ressourcer gør det vanskeligere at få konflikten løst, og er sandsynligvis med til at trække den i langdrag. Der har været gentagne – forgæves – forsøg fra FN’s side på at få de to parter til at forhandle om en løsning, men uden held.
Politikere: Klarere retningslinjer er nødvendige
I 2014 vedtog Folketinget en beretning, hvor de netop påpegede problemerne med investeringer i Vestsahara.
Derfor er det ganske uhørt, at danske banker og pensionsselskaber fortsætter investeringer i aktiviteter i Vestsahara, som strider mod FNs resolutioner og Folketingets anbefalinger fra 2014, siger Magni Arge, Tjodveldi, Færøerne, Rasmus Nordqvist, Alternativet og Christian Juhl, Enhedslisten, i en pressemeddelelse.
”Meget tyder på, at der er et behov for at stramme Folketingets anbefalinger op, så der ikke er tvivl blandt investorer og virksomheder omkring aktiviteter i Vestsahara,” påpeger de tre politikere.
”Vi vil derfor kalde udenrigsminister Kristian Jensen i Folketingssalen i form af en forespørgselsdebat, og i tilknytning hertil søge at få vedtaget klarere retningslinjer.”
