Mattias Söderberg
Mattias Söderberg (f. 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, hvor han har arbejdet med fortalerarbejde i forskellige former siden 2005.
Han er oprindeligt fra Sverige hvor han også har arbejdet i både det svenske Sida (svarer til Danida i Danmark) og Landsrådet for Sveriges Ungdomsorganisationer (svarer til DUF i Danmark).
Klima er en del af Folkekirkens Nødhjælps fortalerarbejde med sult og Mattias har fulgt de internationale klimaforhandlinger siden 2007.
Siden 2012 er han formand for kilmaarbejdet i ACT alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande.
Læs hans tidligere blogindlæg på Globalnyt
Følg Mattias Söderberg på Twitter: @Mattias_S
Fredag den 22. april mødtes verdens lande igen. Denne gang handler det ikke om forhandlinger, men om at skrive under på aftalen fra Paris. Det er en formel ceremoni, men den får alligevel betydning. Ved at skrive under signalerer regeringerne politisk vilje, og en forpligtelse på at gå en gang.
Siden det første klimamøde i FN regi er vi kommet langt, og der er nu global enighed om at en radikal omstilling af vores måde at leve på er nødvendig. Alligevel tøver de fleste lande med at skrue op for ambitionerne. Selv i Danmark, som er kendt som et grønt foregangsland, siger vores klimaminister, Lars Christian Lilleholt, at Parisaftalen ikke har nogen reel betydning for vores egen klimapolitik.
Regeringer rundt om i verden har sikkert mange forskellige grunde til at tøve. I bund og grund handler det dog om økonomi. Der er bekymringer for at den grønne omstilling skal koste penge. Det er selvfølgelig korrekt, at nye vindmøller, og bedre kloakering, har en pris, men meget peger alligevel på at det er en god forretning.
Et studie fra London School of Economics viser eksempelvis at grøn omstilling er økonomisk rentabelt uanset hvad. Også hvis man trækker klimaforandringernes effekter, inklusive udgifter til klimatilpasning, øget migration og konflikter, ud af ligningen. Grønne energikilder bliver gradvist billigere og de kan levere større energisikkerhed og renere luft. Nye teknologier, og samfundsgevinster som kommer alle til gavn, vil bidrage til at gøre omstillingen til en fornuftig vej på både kort og lang sigt.
At der begynder at ske noget ligger i alles interesse, og underskrifterne i New York bliver dermed en markering af at ordene i klimaaftalen skal blive til konkret handling.
Fremtiden er grøn. Det er nu arbejdet begynder.
