Lokale nødhjælpsorganisationer i verdens katastrofeområder udfører langt størstedelen af nødhjælpsarbejdet, men ser en forsvindende lille del af de milliarder, der bliver sat af til at hjælpe mennesker i nød, i direkte støtte. Det forhindrer en mere effektiv og langtidsholdbar nødhjælpsindsats
Mandag den 23. maj mødes verdens ledere i Istanbul til World Humanitarian Summit for at diskutere fremtidens nødhjælpsarbejde. Et hovedfokus bør være at få mere af hjælpearbejdet forankret i de lande, hvor hjælpen rent faktisk bliver givet. Det mener Folkekirkens Nødhjælp, der selv deltager i konferencen i Istanbul.
”Alt for meget hjælpearbejde styres i dag fra kontorer i New York og Geneve. Der mangler den lokale forankring, der blandt andet skal sikre, at arbejdet gavner på lang sigt,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp ifølge en pressemeddelelse fra organisationen.
Hun mener, at alt for mange af de penge, der er sat af til udviklings- og nødhjælp, går igennem de store internationale FN-organer som UNHCR, UNDP og WFP, og mange flere penge burde gå direkte til lokale organisationer.
Problemet ser man blandt andet i Syrien, hvor lokale organisationer er særligt vigtige, da de kan udføre hjælpearbejde i områder, hvor de internationale organisationer slet ikke har adgang.
En ny rapport fra Local to Global Protection, der er et initiativ startet af Folkekirkens Nødhjælp og Kirkens Nødhjælp i Norge, anslår, at 75 pct. at hjælpearbejdet i Syrien i 2014 blev udført af lokale, mens de samme organisationer modtager mindre end ti procent af den direkte økonomiske støtte sat af til hjælp i det krigsramte land.
”Rapporten tydeliggør det kolossale misforhold, der er, mellem hvem der får pengene, og hvem der rent faktisk sørger for, at hjælpen når frem,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Mere end 70 pct. af midlerne til hjælp i Syrien går gennem de store organisationer. Men da de ikke selv kan komme ind i landet, får de lokale organisationer til at udføre arbejdet på jorden. Men i stedet for økonomisk støtte får de lokale ofte blot leveret nogle nødhjælpsrationer til uddeling, men ikke tilstrækkelige midler til lønninger, logistik og udvikling af deres egen organisation.
”De lokale bliver en serviceleverandør og får ikke ressourcer til at udbygge deres egne kompetencer. Så når de internationale organisationer er væk, har de ikke det, der skal til for selv at fortsætte arbejdet,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
”Det er en kortsigtet og gammeldags måde at arbejde på.”
I Folkekirkens Nødhjælp samarbejder man konsekvent med lokale partnerorganisationer i de lande, hvor hjælpearbejdet udføres, skriver organisationen i pressemeddelelsen. Ud over at opbygge kapacitet lokalt, mener Birgitte Qvist-Sørensen også, at hjælpearbejdet bliver bedre af i højere grad at inddrage lokale kræfter.
”Vi kommer med en ekspertviden om udviklings- og nødhjælp, som der er brug for, men de lokale har en viden om de faktiske forhold, den lokale kultur, behovene og mulige løsningsmodeller, som vi ikke kan undvære.”
Folkekirkens Nødhjælp til World Humanitarian Summit
Folkekirkens Nødhjælp deltager i topmødet World Humanitarian Summit, hvor verdens ledere skal diskutere fremtidens nødhjælp. Folkekirkens Nødhjælp har tre hovedanbefalinger:
- Inddrag lokale aktører – Hjælpeindsatser bliver kun rigtig effektiv bæredygtig på længere sigt, hvis lokale aktører spiller en absolut hovedrolle
- Sammentænk udviklingshjælp og nødhjælp – Den klare opdeling mellem (kortsigtet) nødhjælp og (langsigtet) udviklingshjælp er gammeldags og ufleksibel. Når man laver nødhjælp i katastrofesituationer er der brug for at tænke i holdbare løsninger, der virker på lang sigt
- Moderne teknologi – Ny teknologi i form af f.eks. mobiltelefoner giver helt nye muligheder for at få nødhjælpen effektivt frem til de, der har allermest brug for den, og det skal udnyttes i langt højere grad
Læs rapporten fra Local to Global Protection om finansiering af hjælpearbejdet i Syrien her.
