Sådan sagde formanden for Nairobi-klubben, journalist Jan Kjær, i sin beretning på lørdagens generalforsamling i danske globale journalisters forening i København, som samtidig kunne fejre sit 40 års jubilæum og udnævnte de syv stiftere i Nairobi i 1976 til æresmedlemmer.
Kjær henviste til Venstre-regeringens milliardbesparelser på udviklingsbistanden og kaldte det “simpelt hen for ringe. Danmark skal have råd til både velfærd herhjemme og til det globale bidrag til at afhjælpe fattigdom og nød.”
Han fortsatte:
Pengene forsvandt allerede fra 2015. Områder, hvor underskrifterne ikke var sat på papiret, blev sløjfet straks.
Det blev også til langt færre midler til at fortælle danskerne om den globale ulighed – og det blev i den grad også barskere vilkår for flere af vores kollegaer i organisationerne og ministeriet. Fyringer på stribe.
Udviklingsministerposten blev sløjfet, og udenrigsministeren skulle også tage sig af dette ressortområde. Måske var det så også nemmere at udføre de drabelige hug.
Nej til møde fra Kristian J.
Kristian Jensen inviterede vi til møde. Det gør vi jo altid. Problemet er bare, at ministeren ikke ønsker at møde os, lød det.
Danmark skal i krig igen-igen, Taksøe udreder dansk udenrigs-politik, udviklingsbistanden bliver reduceret kraftigt, Danidas Oplysningsbevilling rundbarberet, og Danmark er pludselig den største modtager af udviklingslandsbistand. Så der er ellers emner nok at tage fat på.
Det er ikke sket før, at en minister, der har udvikling som ressortområde, har afslået at mødes med journalisterne og andre professionelle mediefolk i Nairobi-klubben. Vi har en minister, der op til og under Women Deliver-konferencen havde tid til at mandsopdække kronprinsessen, men ikke møde 15-30 journalister og andre mediefolk?
Oplysning med bind for øjnene
Nairobi-klubbens bestyrelse var meget aktiv da omfanget af nedskæringerne på oplysningsbevillingen blev kendt. Fra 48,7 til kun 20 millioner.
Vi udsendte pressemeddelelser, henvendte os politikere og deltog i møder.
Vores pointer var: ”Det klinger hult, når Lars Løkke Rasmussen (V) på FNs generalforsamling taler varmt for de 17 nye verdensmål og få dage efter laver en voldsom beskæring af mulighederne for at lave et bredt oplysningsarbejde om disse nye mål, det danske bistandssamarbejde og om fattigdom generelt ”,.
”Mens kløften mellem verdens rige og fattige udvides, de største flygtningestrømme siden anden verdenskrig er i bevægelse, og globaliseringen både beriger og udfordrer os, mindskes danskernes mulighed for at blive klogere på disse sammenhænge. Det er en helt forkert og meget kortsigtet prioritering af en regering, der ser ud til at arbejde med bind for øjnene.”
”Vi frygter, at både omfanget og kvaliteten af oplysningsarbejdet bliver stærkt reduceret med dette forslag”
Danidas egen oplysningsvirksomhed reduceres også, men kun fra 20 til 19 mio.
”Er signalet med denne prioritering, at den statslige information er vigtig, og den uafhængige information skal hæmmes?”
Vi påpegede også de negative konsekvenser for oplysningen når man sløjfer bevillingerne til CKU og ville flytte DIIS.
Globalnyt var også godt fremme i skoen, men besynderligt nok var Oplysningsudvalget helt tavse. Det samme var Timbuktu-Fonden, der dog senere med Nairobi-klub-medlems Jesper Heldgaards pen på fornem vis har kortlagt konsekvenserne af nedskæringerne.
Se vor fyldige omtale af hans gennemgang af Venstre-regeringens hidtil usete u-landsbesparelser på https://globalnyt.dk/content/stor-analyse-bistanden-skaaret-ned-til-sokkeholderne-paa-alle-felter
Og måske er det også som at råbe i skoven. Der lyder ikke et ramaskrig ude i stuerne hos Hr. og fru Danmark. Og der rokkes som sædvanligt ikke et komma.
Vi fik kun tilbagemeldinger fra politikerne fra den side af Folketingssalen, der ikke havde noget at skulle have sagt, da kagen skulle skæres.
Klub-aktiviteter 2015-16
Aktivitetsniveauet i 2015-16 har været særdeles højt i Nairobi-klubben og der har været stor interesse for vore aktiviteter, sagde Jan Kjær.
Ingen over eller ved siden af Nagieb Khaja og hans oplæg om Journalistisk reportage fra Krigszoner
18. februar sprængte rammerne og flyttede til Hovedbiblioteket. 500 mennesker, hvor mennesker stor op i en kødrand rundt om de opstillede stole.
Stor debatlyst. Fornemt arrangement, og Khaja gav en opsang til dansk dækning af konflikter og krige. Den er præget af embedded journalism, hvor alle bruger de samme kilder og få prøver at få den anden parts syn på sagen.
Thomas Ubbesen trak omkring 40 deltagere 7. marts på IBIS til ’ Journalistisk reportage i flygtningestrømmen.” Flot rundtur til en række lande, hvor han har mødt mennesker på flugt. Thomas berørte det langsomme skift fra flygtning til migrant i dækningen af flygtningeproblematikken. Gode diskussioner fulgte.
Vi indbød flere til at være med til en konference om kritisk journalistik om fattige lande og globalisering. Vi indbød Timbuktu Fonden til et samarbejde. I år lavede fonden så en konference om nye måder at lave oplysning om det globale Syd på uden at invitere os. It takes two to tango.
Timbuktuprisen
Der kom 11 indstillinger til Timbuktuprisen i 2016. Nairobi-klubben er stadig med i juryen, nu i skikkelse af Niels Elbæk, der sammen med Lotte Dahlmann fra Dansk Jorunalistforbund og Kirsten Lund Larsen fra Timbuktufonden har gennemgået årets kandidater.
Timbuktuprisen overrækkes i år på Folkemødet på Bornholm.
Det er stadig ikke lykkes at skabe stor opmærksomhed om prisen.
Økonomi og medlemmer
Vi er 20 til dette års generalforsamling, 25 til jubilæet, og der er knap 80 BETALENDE medlemmer allerede her i maj. Det er historisk!
Økonomien har det godt. Da jeg startede for 7½ år siden var der 14.000 kr. i kassen, i dag er der omkring 40.000, når denne generalforsamling og jubilæumsfest går i gang.
Men vi rutter stadig ikke med pengene.
Vi har i bestyrelsen diskuteret om vi skulle lave en aktivitetspulje, hvis der er mere end 25.000 kr. i kassen.
Dynamisk bestyrelse
Sidste år var det et deprimerende afsnit om bestyrelsens arbejde. Lav aktivitet, og ofte dårlig stemning, anførte formanden.
Det er vendt 180 grader. Heldigvis. En meget aktiv bestyrelse, hvor de enkelte medlemmer har taget ansvar for arrangementer og aktiviteter. Og møderne er foregået i god rod og orden i god stemning og med masser af gode debatter. Helt som det burde være i en frivillig forening.
Som formand har det været en udsøgt fornøjelse at være med til.
Sidste år stillede jeg op til bestyrelsen, fordi der skulle være lidt kontinuitet, når alle andre stoppede. Formandsposten skulle dog gå til en anden. Det blev dog ikke tilfældet, så jeg står her igen i dag.
Men nu er det slut. 7½ år er gået, siden Jørgen Harboe til en generalforsamling i november prikkede til mig og spurgte, om det ikke var noget for mig at stille op til bestyrelsen.
Heldigvis er der flere i bestyrelsen, der ønsker at fortsætte, men der er også plads til nye kræfter.
(Fotograf) Erik Schultz trækker sig også. Tusind tak til Erik for hans indsats i bestyrelsen, ikke mindst under World Press Photo.
