Det kunne næsten se ud, som om der er opstået en form for ”Donors' fatigue”, når det gælder fremme af demokrati i Afrika.
Siden 2013 har næsten halvdelen af Afrikas største modtagere af udviklingsbistand været lande, der er ledet af autoritære etpartistyrer.
Fremtrædende donorer som USAID, DFID eller Verdensbanken oplever deres bistandspolitik blive viklet ind i de statslige eliters dagsordener.
Mens det internationale donorsamfund søger at forbedre levevilkårene for verdens fattigste mennesker, kan de være i færd med at gøre det i autoritære et-parti stater eller lande med udbredt korruption og menneskeretskrænkelser.
At engagere sig i de pågældende lande betyder, at der kan opstå en spænding mellem de værdier, donorerne søger at fremme, og de værdier, de enkelte landes regeringer står for, lyder det i foromtalen af bogen.
Link mellem udenlandsk bistand og udemokratisk regeringsførelse
Bogen indeholder bidrag fra førende eksperter om den politiske situation i Etiopien, Uganda, Rwanda, Cameroun, Mozambique og Angola. Bidragyderne forklarer, hvilken virkninger den udenlandske bistand har på militærhjælp, udvikling af landdistrikter, valgprocesser og indenrigspolitik.
Bogen tager fat på en kontroversiel men vigtig diskussion om fortsættelsen af autoritære styrer i Afrika, og opfordrer både politikere og forskere til at være mere opmærksomme på den rolle, den internationale bistand spiller i at undergrave demokratisering i Afrika.