Igår, 27. december 2009, var det et år siden, at Israel indledte angrebet på Gaza. I ugerne derefter blev verden chokeret over de omfattende overgreb og krigsforbrydelser.
I Danmark var titusinder på gaden for at protestere bl.a. igennem den store tværpolitiske Gaza-demonstration i København, som også Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) sammen med andre humanitære organisationer støttede. Og internationalt var protesterne endnu mere omfattende.
Det førte kort tid efter til nedsættelse af FN’s kommission for at finde fakta om Gaza-konflikten, populært kaldet Goldstone-kommissionen efter lederen, den internationalt anerkendte jurist Richard Goldstone. Selvom Israel nægtede at samarbejde med kommissionen dokumenterede den endelige rapport ved udgivelsen i september på 452 sider grundigt de omfattende krigshandlinger og deres indvirkning på det civile liv i Gaza.
FN’s Menneskerettighedsråd godkendte 16. oktober under dets session i Genève Goldstone-rapporten. Rådets beslutning blev vedtaget med 25 stemmer for og seks imod, mens 11 lande undlod at stemme. 5. november vedtog FN’s generalforsamling i New York rapporten med 114 stemmer for, 18 imod og 44 lande, der undlod at stemme.
Dermed gav et overvældende flertal af verdens lande Israel og palæstinenserne tre måneder til at undersøge om der har været alvorlige krænkelser af folkeretten. Samtidig anmodede man FN’s generalsekretær Ban Ki-moon om at sende Goldstones rapport til Sikkerhedsrådet og aflægge rapport om dens videre skæbne om tre måneder. Det skal derfor ske om få uger.
I dansk sammenhæng har regering, de politiske ordførere og store dele af opinionen været meget afventende, ja næsten tavse om holdningen til Goldstone-rapporten. Danmark undlod i november på FN’s generalforsamling at stemme selvom en række danske NGO’er som FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), gentagne gange har opfordret den danske regering til selvstændigt og sammen med de øvrige EU-lande aktivt i FN-regi at arbejde for, at de ansvarlige på begge sider af krigsforbrydelserne bliver retsforfulgt.
Goldstone-rapportens dokumentation af overgreb og krigsforbrydelser må ikke forbigås. Der må ikke være straffrihed for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Hvis overgrebene forbliver ustraffede, og en så vigtig FN-rapport ikke bliver fulgt op, betyder det straffrihed for krigsforbrydelser og at overgreb kan fortsætte uhindret.
Ofte har det internationale samfund ofret hensyn til menneskerettigheder og folkeretten af hensyn til at fremme en såkaldt fredsproces. Det har imidlertid vist sig at være en fejl. Den fortsatte udbygning af de ulovlige besættelser på Vestbredden, som yderligere mindsker muligheden for en palæstinensisk stat, er et udtryk for det. Overholdelse af menneskerettigheder og internationale konventioner samt etablering af en international retsorden bør være fundamentet for en proces hen mod en varig fred.
Da Danmark for få år siden, havde formandskabet for FN’ sikkerhedsråd, understregede udenrigsminister Per Stig Møller overfor det internationale samfund, at det har et ansvar for at sætte et stop for straffriheden. Det internationale samfund har et ansvar for at de, der står bag forbrydelser mod menneskeheden og overtrædelse af folkeretten ikke går fri, men stilles til regnskab for deres handlinger.
Det er vigtigt, at Goldstone-rapporten ikke samler støv, men tværtimod bruges som den er tænkt, nemlig som en grundig dokumentation og dermed et vigtigt instrument til at sikre overholdelse af menneskerettighederne og de internationale konventioner for at undgå straffrihed for krigsforbrydelser. Derfor må vi ikke glemme Gaza.
