Forleden var der pludselig en besynderlig hvislen i luftrummet over vores normalerweise fredelige Lomé her i Togo: en slags jamrende metal-træt støj.
Overtegnede fór derfor ud i haven, sparkede et par skildpadder og geder til side og viftede tropiske solfugle væk for at få et godt udsyn – op i himlen.
Deroppe sås en miljøsvinende jet på vej – fra ens synsvinkel: fra venstre mod højre og – gættede jeg – formentligt på vej fra Cotonou, hovedbyen i Benin 130 km østenom og Accra, hovedstaden i Ghana 200 km vestenom.
Da lyden med lidt forsinkelse klingede klarere ned igennem atmosfæren, kunne det afkodes, at metalfuglen rummede et eller andet dansk. Der lød i hvert fald en jysk-engelsk accent og en hel del fnisen deroppefra.
Jeg trampede en vildfaren skorpion ihjel med mine skævhælede træsko og mumlede ud af mundvigene: ”Søvndal og entourage”, inden jeg fór retur til pc og internet, der nu er forbundet med et internationalt kabel, som stikker en ende fra Guinea-bugten og dermed den store verden ind til en landsby lidt øst for Lomé, hvor der hverken er indlagt vand eller installeret strøm.
Her googlede jeg ”Søvndal Ghana” og blev bekræftet i antagelsen af, hvad det var, der passerede igennem himmelhvælvingen over små 1,5 million mennesker, der endnu ikke har fået et lokalt ord for ”mellemindkomstland”.
Øverst dukkede en overskrift fra U-landsnyt.dk op, hvor der stod: ”Søvndal: Ghana interessant marked for dansk eksport” og indholdet var hentet fra det kongelige danske udenrigsministeriums hjemmeside, hvoraf det fremgik, at Søvndal havde haft ”interessante drøftelser med blandt andet vicepræsidenten og udenrigsministeren om, hvordan Danmark og Ghana indenfor rammerne af vores strategiske partnerskab kan arbejde for at fremme vores fælles værdier og menneskerettigheder”.
Jeg ved ikke hvorfor, men hver gang jeg læser sådan noget, kommer jeg helt ude af sammenhængen men uvilkårligt til at tænke på salig statsminister Poul Hartling, der i 1974 efter eget udsagn havde ført samtaler ”på et højt intellektuelt niveau” med Kinas formand Mao.
Lidt længere nede i googleriet dukkede der et mere jordnært indlæg op i form af en ung, dansk blogger i Ghana, der ”i går var inviteret på meget meget fint hotel af den danske ambassade for at fejre grundlovsdagen, og i den anledning kom Villy Søvndal forbi Ghana og holdt en tale (eller i virkeligheden tror jeg det er omvendt rækkefølge)” hed det, og malende fortsatte det: ”Der stod godt nok, at man skulle komme i fint tøj”, og at man forventede jakkesæt, mens ”Villy holdt en fin tale på engelsk med hans sjove accent – efterfulgt af en minister fra Ghana”.
Og så var der ikke frikadeller, som Jeanet havde håbet men til gengæld den danske nationalsang, ”så man fik gåsehud”.
Ifølge alle tegn i himmel og stjerner er Villy nu igen fløjet nordenud til gratis bilkørsel i København og nye vigtige udenrigsministerielle gøremål med gode rejser på business class og interessante samtaler. Bag sig lægger han et hastigt ekspanderende nyrigt Accra, der samtidig rummer kvadratkilometer efter kvadratkilometer af ikke spor yndige slumskurbyer.
Nedenunder sig og flyveren er han passeret over mere og mere karrige og fattige landdistrikter, jo længere nord i Sud-Sahara-Afrika, man flyver.
Dernede et eller andet sted stod der måske en fattig afrikaner og kiggede op på flyveren og drømte om en dag at få sig sådan en flyvetur – måske helt ned til det nyrige Accra.
