Fra Mumbai (Bombay) fortæller informationschefen i industrivirksomheden Larsen&Toubro (LT), Jairam Menon, at næsten alle firmaets medarbejdere jublede, da Indien natten til onsdag bragte en satellit i kredsløb om Mars. Satellitten bærer navnet ’Mangalyaan’, der på hindi betyder ’Rejsen til Mars’.
Jubelen er helt naturlig, for Mangalyaan er ikke blot en teknisk triumf for Indien, men også for LT, der har fabrikeret og udviklet store dele af fremføringssystemet, satellitten og kommunikationsapparatet, der sikrer forbindelsen til og fra Jorden.
Der falder også lidt stjernestøv på Danmark, for LT blev skabt af to danske ingeniører. (Se artiklen Indiens Marssonde har danske aner).
Ikke alle klappede
Menon fortæller dog samtidig, at ikke alle klappede over bedriften.
På de sociale medier var der røster fremme om, at Indien burde droppe sine højtflyvende ambitioner om at blande sig med Europa, USA, Rusland og Kina i rumkapløbet, så længe landet ikke engang magter at skaffe rent drikkevand til alle i sin milliardstore befolkning.
Det er da også et paradoks, at Indien på den ene side er i front, når det gælder IT, kernekraft (inkl. a-bomber) og rumforskning og på den anden side har verdens største befolkning af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen.
Danmark sagde stop
Paradokset var en af grundene til, at Danmark i 1990’erne afbrød bistandssamarbejdet. Indien havde indtil da været et af de lande, der fik mest udviklingsbistand fra Danmark. Nu mente vi, at atommagten Indien selv havde råd til at løse sine egne udviklingsproblemer.
Paradokset træder ekstra skarpt frem, fordi det dansk-grundlagte LT måske er den indiske virksomhed, der aller stærkest udtrykker Indiens vilje og evne til at være i front, når det gælder moderne industriudvikling.
Indiens første premierminister Nehru lagde fra starten vægt på at gøre sit land til industrination, og LT gjorde sig til statens villige hjælper. Det samme gjaldt, da regeringen i 1960 besluttede at udvikle atomkraft og søgte en privat virksomhed som partner. LT påtog sig opgaven.
En meget stor del af Indiens civile industriudvikling foregår i LT’s virksomheder, der også er stærkt – men mindre åbenlyst – engagerede i den militære industri.
LT er allieret med regeringen på godt og ondt, hvad end det drejer sig om at udbedre landets elendige vejsystem eller om at udvikle kernekraft og sende en satellit i kredsløb om Mars. LT har aldrig stillet spørgsmål til den førte politik i alle de år, virksomheden har vokset sig stor som regeringens forlængede arm.
Der er grund til at juble
Er der så grund til at juble over Mangalyaan?
Svaret er ubetinget ja!
Det lykkedes for Indiens rumfartsorganisation ISRO og LT at skyde satellitten op til Mars og få den i kredsløb om planeten ved første forsøg.
Det sidste er aldrig lykkedes før, hverken for amerikanerne eller nogen andre.
Mangalyaan beviser, at Indien ikke længere er noget udviklingsland på rumfartens område.
Meget billeigere end i USA og Europa
ISRO har også offentliggjort tal, der viser, at hele opsendelsen har kostet mindre end prisen for et mindre Airbus passagerfly og langt mindre end tilsvarende opsendelser i europæisk eller amerikansk regi.
Mangalyaan har derfor vist, at Indien er konkurrencedygtig på rumfartens område, både teknisk og økonomisk. Indien er både bedst og billigst.
Det udviklingsmæssige paradoks eksisterer dog stadig. Indien er kommet langt, også hvad angår fattigdomsbekæmpelse, men fattigdommen er fortsat skræmmende.
Det ændrer Mangalyaan i sig selv intet ved. Men triumfen i rummet giver Indien en ny mulig indkomstkilde, der kan udnyttes til gavn for de fattige, hvis det er det, regeringen vil.
