Professor Klavs Randsborg fylder 60

Redaktionen

Professor, dr. phil. Klavs Randsborg, Virum, fylder lørdag den 28 februar 60 år.

Randsborg, der sidste år blev udnævnt til professor i global arkæologi, har så bestemt noget af have denne titel i. Talrige er de lande, hvor han har virket med sin hakke, sin skovl og sin spade, og i de senere år har Danidas vestafrikanske programsamarbejdsland, Benin, ofte stået på programmet.

Ikke så mærkeligt. Manden med de store talegaver, smittende engagement og dybt respekterede faglighed har formået Danida til at støtte noget så usædvanligt som arkæologiske udgravninger i det lille land på Afrikas gamle Slavekyst.

Det hele startede med, at en stor bulldozer styrtede ned i en “hule” under et Danida-støttet velbyggeri i 1998 ved byen Bohicon, øst for dahomeernes gamle befæstede hovedstad, Abomey (Benin hed førhen Dahomey).

Hulen viste sig at være hugget ud i det meget hårde, røde laterit-ler og i hele 2 etager. Og det var kun den første af en lang række menneskeskabte huler, der efterfølgende er blevet kortlagt og registreret af danske og lokale arkæologer – under ledelse af Klavs Randsborg.

Samarbejdet har ifølge Randsborg et nyt og vigtigt udviklingsmoment i sig, idet det er med til at styrke den historiske og kulturelle identitet i Vestafrika.

Han har skrevet om fundet i “Subterranean Structures and Archaeology in Benin, Acta A. 69” (1998). og tillige bl.a. skrevet følgende i Danidas tidsskrift, Udvikling:

“Med (europæernes komme steg) afhængigheden (i Dahomey) af skydevåben, brændevin, metaller og andre europæiske produkter (og dermed) steg både behovet for at jage slaver og beskytte egne befolkninger”.

“Hulerne kan således meget vel indgå i dette mønster og forklare, hvorfor Dahomey-hæren, i øvrigt på Tordenskjolds tid, kunne forsvinde som dug som solen under nigerianske angreb for så at dukke op bag de fjendtlige armeer. Dahomeerne var ved disse lejligheder forstærket med de berømte amazone-regimenter, der kæmpede som løvinder mod franskmændene under stormen på Abomey i 1892”.

“Næsten 200 år før den franske erobring kan dahomeerne meget vel have ventet i “vore huler” på chancen for at bringe fjendernes afskårne hoveder i triumf til kongepaladset”.

Intet under, at Randsborg er optaget af de usædvanlige huler, som han har kaldt en “helt ny og overraskende type arkæologisk monument i Vestafrika”.