Nye ansigter i Sex og Samfund

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den 1. august blev Betina Gollander ansat i en nyoprettet stilling som international advocacy-medarbejder i foreningen Sex & Samfund.

Stillingen er finansieret via Sex & Samfunds Gates-projekt, og Betinas primære opgave vil være at påvirke de danske ministre, politikere og NGOer til at inkludere seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i relevante EU direktiver, strategier og dagsordner.

Sex & Samfund indgår i netværket EuroNGO sammen med ni andre europæiske NGOer, som har modtaget midler fra Gates Foundation til at fremme advocacy-arbejdet med at styrke EU som international fortaler for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

Betina Gollander har i adskillige år arbejdet med advocacy for forskellige organisationer, deriblandt Amnesty International og FNs Flygtninge-højkommissariat (UNHCR) i Sydafrika. Betina er uddannet cand.scient.soc i internationale udviklingsstudier og forvaltning fra RUC. Hun er 36 år, gift og har et barn på 1 år.

Den 1. august startede Henrik Beck som informationsmedarbejder, og han skal være den skrivende kraft på Sex & Samfunds Nyhedsbreve, hjemmesiderne, årsberetning og andre publikationer. Henrik Beck skal udføre koordinerende funktioner i forbindelse med foreningens pressekontakt og øvrige initiativer, der skal skabe synlighed om Sex & Samfund og foreningens mærkesager.

Henrik Beck har i årevis arbejdet med information og kommunikation i organisationer – senest i Danmarks Apotekerforening, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) og Dansk Sygeplejeråd. Henrik er oprindeligt uddannet i statskundskab fra Århus Universitet, og har siden fulgt kurser ved bl.a. Den Journalistiske Efteruddannelse. Han er 44 år, gift og er far til tre børn på 12, 11 og 8 år.