Til Indonesien for Læger uden Grænser

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Søndag rejste cand.mag. Marie Benitez for Læger uden Grænser (MSF) til Merauke-distriktet i Indonesien, hvor hun de næste 6 måneder skal arbejde som administrator. Her skal hun bl.a. være med til at overdrage MSFs hiv/aids-projekt til de lokale myndigheder.

Der er 350.000 indbyggere i Merauke-distriktet og formålet med hiv/aids-indsatsen har, udover at behandle patienterne med ARV-medicin, været at give MSF mulighed for at påvirke de fremtidige nationale retningslinjer for behandling af aidssyge i Indonesien.

Det er 41-årige Marie Benitez første mission for MSF. Hun kom til Danmark fra Frankrig i 1988 og har siden taget en uddannelse på Roskilde Universitets Center i Internationale Udviklingsstudier og fransk.

– Jeg kender selvfølgelig MSF fra min tid som ung studerende i Frankrig, men det, der betyder mest for mig, er, at MSF er en meget effektiv organisation. Folk får næsten ingen løn, og pengene går ikke til at flyve på businessclass, men til at hjælpe de nødstedte befolkninger. Og den mentalitet kan jeg godt lide, fordi det er, hvad jeg forstår ved at være rigtigt humanitær, siger Marie Benitez.

Marie Benitez skal tillige stå for administrationen af en malaria-undersøgelse, der skal fokusere på en ny kombinations-behandling mod malaria. Undersøgelsen vil blive efterfulgt af en vurdering af de praktiske implikationer af at indføre ny malaria-medicin. Målet med undersøgelsen er at opnå en reduktion af malaria-tilfældene i Indonesien.

MSF har arbejdet i Indonesien siden 1997.