Cand. tec.soc. og journalist Stefan Katic (43) tager 2 måneders orlov fra posten som redaktør for Danidas månedsavis Udvikling.
Han er hyret som rådgiver af Carl Bro Group A/S, som han tidligere har arbejdet for, til at udvikle og gennemføre undervisning i miljøjournalistik på Bosnien-Hercegovinas 4 universiteter. Det sker for EU CARDS Environmental Public Awareness, et EU-projekt for større miljøbevidsthed i Bosnien.
Journalist Poul Kjar (37) fra Udenrigsministeriets Kommunikationsenhed bliver vikarierende redaktør indtil 15. marts.