39-årige Silke Mason Westphal, der er uddannet fra internationale studier og geografi på Roskilde Universitets Center (RUC), udsendes 1. marts som ny regional repræsentant for Folkekirkens Nødhjælp i Mellemamerika med base i Honduras, hvorfa hun skal lede organisationens programmer i regionen.
Silke Mason Westphal, der har både tysk og dansk som modersmål, har senest arbejdet som programrådgiver for Ibis i Guatemala. Hun har gennem årene arbejdet en del i Mellemamerika med bl.a. småbondelandbrug og styrkelse af folkelige organisationer.