Generalsekretær-skifte i ADRA Danmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Efter at have arbejdet 15 år for ADRA Danmark, heraf de sidste godt 5 år som generalsekretær, har Birgit Philipsen taget imod nye udfordringer, og fratræder sin stilling i ADRA Danmark pr. 15. februar.

Hun afløses af programkoordinator Lehnart Falk, som de sidste 9 år har arbejdet for Red Barnet.

Birgit Philipsen har med stor flid og ihærdig indsats oparbejdet en særdeles velfungerende organisation, skriver ADRA Danmark i en pressemelding mandag.

Da hun startede i februar 1991 var medarbejderstaben på 4 personer, og i dag tæller den 16. ADRA Danmark havde sidste år en omsætning på 47 mio. kr. Det betyder, at ADRA Danmark er blandt de 10 største nødhjælps- og udviklingsorganisationer i Danmark med 22 større og adskilligt flere mindre projekter i 10 afrikanske lande, samt Indonesien og Pakistan.

Birgit Philipsen tiltræder en stilling som leder af ADRA netværkets regionskontor for Afrika, der er placeret i Kenyas hovedstad, Nairobi, og vil få det overordnede ansvar for alle ADRAs landekontorer i området syd for Sahara.

Lehnart Falk tiltræder stillingen som ny generalsekretær for ADRA Danmark den 15. marts.

ADRA Danmarks fokusområder er sundhed, uddannelse og nødhjælp. Af projekter kan bl.a. nævnes sundheds- og uddannelsesprojekter i Malawi, Rwanda, Burundi, Tanzania, Sydsudan og Uganda samt nødhjælpsprojekter i bl.a Liberia, Congo og Darfur i Sudan.

ADRA Danmark er en humanitær hjælpeorganisation oprettet af adventistkirken i 1987. ADRA arbejder ud fra det kristne livssyn: ”Du skal elske din næste som dig selv”, og lægger vægt på respekten for alle menneskers ligeværd og ret til at udtrykke sig kulturelt, religiøst og politisk, samt frihed til individuel udvikling og ret til en retfærdig andel i jordens ressourcer.

ADRA danmarks overordnede målsætning er at lindre akut nød samt at arbejde for en langsigtet og bæredygtig udvikling blandt fattige og underpriviligerede befolkningsgrupper, og styrke deres muligheder for at skabe et værdigt liv.

Der er reception for Birgit Philipsen torsdag den 9. februar kl. 14.30 til 17.00 hos ADRA Danmark, Concordiavej 16, 2850 Nærum. Alle er velkomne.

ADRA Danmark kan kontaktes på tlf: 45587700 eller E-mail: [email protected]
Adresse: Concordiavej 16, 2850 Nærum, www.adra.dk
Att: Informationschef Bjørn Krøll.