Jobbevægelser på mediefronten

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

DAN HINDSGAUL er pr. 1. maj ansat som kommunikationschef i Amnesty Danmark. Dan Hindsgaul er uddannet cand. scient. pol. og kommer fra miljøorganisationen Greenpeace, hvor han har været kommunikationschef i Norden og kampagnekoordinator i Greenpeace International.

Han tager over efter en kendt skikkelse i u-landsmiljøet, Amnesty Danmarks pressechef siden november 1997 Stig Nielsen, der drog til den stormomsuste redaktørpost på DJØF-bladet, hvor han fra 1. februar tog over efter den forrige redaktør. Hun gik efter uenighed med Jurist- og Økonomforbundets ledelse.

1. maj tiltrådte OSAMA AL-HABAHBEH jobbet som informations- og pressemedarbejder hos Center for Kultur og Udvikling (CKU) i København. Han skal primært sikre pressehåndtering især overfor udenlandske medier, herunder arabiske, i forhold til CKUs 2 store satsninger: Islam Expo (19.-21. juni 2006) og Images of the Middle East (12. august – 20. september 2006).

1. maj skiftede journalist LARS ERIK SIEGUMFELDT fra et job som informationsmedarbejder i U-landssekretariatet, fagbevægelsens samarbejdsorgan for udviklingsbistand, til et tilsvarende job for organisationen Plan Danmark, der sponserer børn, fortrinsvis i Den 3. Verden. Siegumfeldt har bl.a. arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke i Tanzania (1997-2000), før han kom til U-landssekretariatet.

Nyhedschef i TV-stationen CNNs europæiske redaktionshovedkvarter i London, danskeren KIM NØRGAARD, tiltræder en stilling som CNNs bureauchef i Johannesburg i Sydafrika med henblik på at udvide dækningen af Afrika. Han har været ansat mere end 15 år på CNN, hvor han har dækket nogle af de største nyhedshistorier.

I Danmark kendes Kim Nørgaard bl.a. som gæsteforelæser på Danmarks Journalisthøjskole i Århus og har været involveret i at udvælge de journalist-studerende, som har fået trainee-stillinger på nyhedsstationens London-kontor.