Ud til Nigeria

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Ung lærer til Nigeria

Allan Nielsen, Århus, er ansat som lærer og missionær på Lutheran Junior Seminary i Nigeria. Søndag den 18. juni udsendes han fra Valgmenigheden i Århus.

Den 16. juni, 2 dage inden udsendelsen, skal han op til den sidste eksamen på Århus Dag- og Aftenseminarium, hvorefter han forventer at kunne kalde sig lærer.

Allan stammer fra Kolding og har været spejder i mange år. Gennem børne- og ungdomsorganisationen Afrika InTouch og Århus Valgmenighed er han blevet engageret i kristent arbejde, bl.a. har han været ansat på deltid som koordinator i volontørprojektet Reach Out.

Allan Nielsen skal det næste år undervise eleverne på Lutheran Junior Seminary, der er en gymnasiekostskole ved byen Jimeta i det østlige Nigeria. Skolen er oprettet af den lutherske kirke og har 460 elever.

Søndag den 18. juni kl. 10.30 udsendes Allan Nielsen ved gudstjenesten i Aarhus Valgmenighed, Lokesvej 7, 8230 Åbyhøj. Efter gudstjenesten er der frokost og samvær på AITs kontor, M.P. Bruunsgade 36, 8000 Århus C, hvor alle er velkommen.

Præstefamilie til Nigeria

Sognepræst Jesper Oehlenschläger har i efteråret fået orlov til at undervise 3 måneder på Theological College of Northern Nigeria. Med til Nigeria er også hans hustru Priscilla og parrets børn.

Jesper Oehlenschläger er sognepræst ved Solvang Kirke og præst for flygtninge og indvandrere på Amager. Tidligere har han arbejdet som efterskolelærer og præst i en evangelisk luthersk frimenighed og er med i landsledelsen af Dansk Oase. I Nigeria skal han undervise på Theological College of Northern Nigeria i byen Jos i missiologi og islam.

Priscilla Oehlenschläger læser psykologi på Københavns Universitet og arbejder som frivillig telefonrådgiver i Skt. Nikolai tjenesten og som leder i Solvang Kirkes børneklub. Priscilla har som barn boet 8 år i Nigeria. Hendes forældre Ruth og Erik Oehlenschläger var udsendt som missionærer af Sudanmissionen.

Med sig til Nigeria tager familien Oehlenschläger børnene Jonathan på 6 og Rakel på 4 år samt Jespers mor Birthe som “ung pige” i huset.

Sudanmissionen er et folkekirkeligt missionsselskab, der arbejder i Afrika, Mellemøsten og Danmark. Sudanmissionen støtter en bred vifte af kirkelige og sociale projekter i Den 3. Verden inden for sundhed, undervisning, gadebørn, kapacitetsopbygning, freds- og forsoningskurser, plantageopbygning og radio/tv-udsendelser.

Budget: 14,5 millioner kr., 27 ansatte, 200 sudankredse og 77 genbrugsbutikker med over 2.000 frivillige medarbejdere.

Se mere på: www.sudanmissionen.dk