Kommunikationschef i IFU

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Klaus Fridorf tiltrådte 1. september som presse- og kommunikationschef i Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU).

Den 36-årige journalist blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i Århus i 2001 og arbejdede både under og efter sin uddannelse som reporter på TV3 nyhederne i København.

Fra nytår 2002 skiftede han til presse- og kommunikationsafdelingen i Danske Bank-koncernen, hvor han siden har arbejdet med ekstern kommunikation; senest et år som udstationeret i Dublin med overordnet ansvar for opbygningen af kommunikationsarbejdet i Danske Banks nye irske og nordirske banker.

Klaus Fridorf, der privat bor på Frederiksberg med Marie Vendelbo Lundberg og parrets “højrøstede datter Esther”, har selvfølgelig gjort sig sine tanker om jobbet, hvor han bl.a. skal udvikle og gennemføre IFUs kommunikationsstrategi og formidle den eksterne profil. Han siger:

– IFU har traditionelt levet en noget stille tilværelse i offentligheden og derfor heller ikke fået den store kredit for sin involvering og investeringer i danske projekter i udviklingslandene.

– Langt de fleste projekter har vist sig at være både bæredygtige og en god investering for både vores ejer, den danske stat, vore danske forretningspartnere og ikke mindst de lokale virksomheder. Alligevel har fokus ofte være på det éne projekt, der er gået galt.

– Helt at undgå negativ omtale er der ingen, der kan forvente, og i det lys skal vi naturligvis fortsætte med meget lav tolerence overfor tvivlsomme projekter. Men samtidig skal vi være mere åbne omkring vore andre projekter for at give et mere retvisende billede af IFUs aktiviteter, anfører han.

Klaus Fridorf kommer til IFU på et tidspunkt, da der foregår et vagtskifte i institutionen på Bremerholm 4 i Københavns centrum. Sven Riskær – direktør for IFU i flere årtier – er afløst af en fremstående Danida-mand, Finn Jønck.

Jønck er kendt for sin åbne og udadvendte holdning og i stillingsopslaget om kommunikationschefen stod der på den baggrund ikke overraskende, at man søgte en person, der kunne give både pressen og ledelsen i IFU et modspil.

Eller som der stod: “Du har modet til at tale Roma midt imod, når behovet er der”.