Ud for DRK til Mozambique

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Dansk Røde Kors (DRK) sendte lørdag Lisbet Maegaard Elvekjær fra København til Mozambique, hvor hun de næste 6 uger skal lede en Røde Kors teltlejr for hjælpearbejdere i katastrofeområdet, der har været udsat for voldsomme oversvømmelser.

Teltlejren er sendt til Mozambique for at give hjælpearbejderne de bedst mulige arbejdsforhold under de ekstremt vanskelige forhold i den tidl. portugisiske koloni i Sydøstafrika.

Lisbeth Maegaard Elvekjærs arbejdsopgaver bliver bl.a. at indkvartere hjælpearbejderne, når de ankommer til lejren og i det hele taget sørge for, at lejren fungerer. Teltlejren er en del af Dansk Røde Kors katastrofeberedskab.

Hun har tidligere været udsendt en måned til Pakistan samt tre et halvt år til El Salvador for Mellemfolkeligt Samvirke.

Flere end 160.000 er flygtet efter massive oversvømmelser og tyfonen Favio, der ramte Mozambique i sidste måned. Situationen er nu så alvorlig, at Internationalt Røde Kors forleden tredoblede sin appel om hjælp til de nødlidende. Appellen er nu oppe på knap 100 millioner kr.

Med udsigt til vedvarende regn, temperaturer på op mod 45 grader og millioner af malariamyg lever de mange flygtninge under ekstremt vanskelige forhold.

Man kan læse mere om Mozambique på www.drk.dk/sw71556.asp