For første gang i Caritas Internationalis historie har generalforsamlingen valgt en kvinde til ny generalsekretær.
Det bliver den 51-årige Lesley-Anne Knight, der skal stå for den daglige ledelse af sekretariatet i Rom de næste 4 år.
– I de kommende år vil vi fortsætte vort nødhjælps- og udviklingsarbejde med det ene formål at hjælpe de fattige til selv at forvandle deres liv, sagde hun ved sin tiltrædelse som daglig chef for verdens næststørste humanitære organisation.
Lesley-Anne Knight kommer fra en stilling som international chef for Caritas i England og Wales.
Den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, og generalsekretær Jann Sjursen repræsenterede Caritas Danmark på Caritas Internationalis generalforsamling i Rom i begyndelsen af juni. Det gav dem mulighed for at mødes med Caritas-ledere fra 136 andre lande.
Læs også telegrammet “Kardinal ny præsident for Caritas”, dato 06.06.07, i Nyt om navne