Fhv. direktør, cand.merc. Ole Bang, København, fylder 75 mandag d. 3. december.
Fødselaren har for folk, der kender lidt af dansk udviklingsbistands historie, for altid indskrevet sig som formanden for det berømte/berygtede Ole Bang-udvalg, af spydige embedsmænd kaldt “Bang-Bang-udvalget”, som i begyndelsen af 1980erne kulegravede dansk bistand.
Regeringens officielt benævnte “udvalg vedr. principperne for den danske bistand til udviklingslandene” sad fra 1980 til 82 og formåede på bemærkelsesværdig vis at splitte sig selv midt over, hvorefter et snævert flertal i en stribe sammenhænge stemte for en klar reformdagsorden, mens et mindretal, herunder især Dansk Industri, stemte imod.
I og for sig velgørende med klare linjer, men måske ikke lige dét man havde forventet af formandens kompromis/forligsevner. Og direkte katastrofalt, idet regeringen skiftede, netop da udvalgets betænkning lå klar i 1982.
Den dybe uenighed gav landets nye udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen (V), som afløste socialdemokraten Kjeld Olesen (der havde nedsat udvalget), en glimrende lejlighed til at begrave dets betragtninger for altid.
Ole Bang vil imidlertid også være kendt i mange andre sammenhænge indenfor dansk bistand og u-landsmiljøet herhjemme. Han har været mange steder.
Startede som fuldmægtig i Mellemfolkeligt Samvirke 1956-58, var kontorchef i Dansk Røde Kors 1958-60, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp 1960-65, næstformand for Fællesrådet for Sydafrika 1965-68, vicepræsident for The International Defense and Aid Fund for Southern Africa 1966-68, medlem af UNESCOs danske Nationalkommission 1967-70, formand for Mellemfolkeligt Samvirke 1967-75 og i en lang periode fra 1967 medlem af U-landsrådet.
Udover u-landsvirket har han prøvet sig af som sparekassedirektør, været en markant, men også omstridt direktør for Kræftens Bekæmpelse (1981-94) og var indtil sin pension en dynamisk bestyrelsesformand for Elsparefonden.
En karismatisk organisator og et spændende menneske – det er Ole Bang.
