Karsten Fogde udsendes til Tanzania

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Et kendt ansigt i u-landsmiljøet, Karsten Fogde, udsendes til Tanzania som Ulandssekretariatets regionale rådgiver i Østafrika.

Her bliver den første opgave at opbygge det nye landekontor i Arusha, som skal være centrum for samarbejdet med fagbevægelserne i Tanzania, Zanzibar, Kenya og Uganda, samt med den regionale fagbevægelse EATUC.

Samarbejdet handler om lokal social dialog på arbejdspladserne, hvor fagbevægelsen har en central rolle at spille – også i form af national og regional fortalervirksomhed, der kan styrke dialog og en demokratisk kultur.

Karsten Fogde har lang og bred erfaring indenfor fagligt u-landsarbejde, som både kommer omkring organisationsudvikling, demokratisering, menneskerettigheder, uddannelse og fortalervirksomhed.

Han har tidligere været udsendt af Ulandssekretariatet til Mongoliet, af 3F til Mellemamerika og af MS til Afrika.

Han fik sin første u-landserfaring som frivillig brøndborer i Lesotho og som leder af et vandprojekt i Kenya, 1977-1981. Opholdet i Lesotho i det sydlige Afrika endte dramatisk, da Fogde under en middag for den gæstende danske bistandsminister Lise Østergaard (S), kaldte det dav. styre i bjergenklaven for undertrykkende og “fascistisk”. Fogde blev forflyttet til Kenya af MS på kraftig tilskyndelse af Lesothos ikke-folkevalgte regering.

Tilbage i Danmark ledte han opbygningen af U-landsimporten som en medlemsforening i 1980erne og begyndte sit faglige arbejde i SiD Tommerup afdeling, som han var formand for 1988-1998.

Fra 1998 til 2004 var han udsendt til Mongoliet som ansvarlig for Ulandssekretariatets og mongolsk LOs demokratiprojekt, og i de følgende 2 år var han regional repræsentant for 3F i Mellemamerika.

Karsten Fogde forlader en stilling som jobkonsulent i Jobcenter Aabenraa.

Læs mere om Østafrika-programmet: http://www.ulandssekretariatet.dk/node/824