Til Sierra Leone og Liberia for MSF

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Maskinmester Anders Kjær Nielsen rejste søndag til Vestafrika for Læger uden Grænser (MSF).

Her skal han de næste 4 måneder arbejde som flyvende elektriker på MSFs projekter i Sierra Leone og Liberia.

Anders Kjær Nielsen skal bl.a. forenkle og centralisere det elektriske system på Læger uden Grænsers hospitaler i Sierra Leones næststørste by, Bo, og Liberias hovedstad Monrovia.

Det bliver den 41-årige ålborgensers anden udsendelse for MSF. Han har før været et halvt år i Sydsudan i 2007.

– Jeg arbejdede i en meget lille by i Sydsudan, og der er nok flere ting, som fungerer bedre i de 2 vestafrikanske lande. F.eks. er tilgang til materialer og arbejdskraft nok nemmere, da det jo er større byer, jeg skal til denne gang, siger Anders Kjær Nielsen.

Han er ansat på Nordjyllandsværket i Aalborg, som netop har forlænget hans orlov med endnu et år, så han i alt får fået 2 års orlov og derved kan udføre mere humanitært arbejde for MSF.

MSF har virket i Sierra Leone siden 1986 og Liberia siden 1990.

Læger uden Grænser (MSF) er en privat, international humanitær organisation, der yder medicinsk nødhjælp til ofre for konflikter og katastrofer i hele verden. MSF arbejder i flere end 60 lande og udfører omkring 10 mio. konsultationer hvert år i lande, der har brug for hjælp.