Korruptions-bekæmper bliver 60

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Virksomhedsansvarlig overlæge Torben Ishøy, Arresødal Hospice i Nordsjælland, fylder 60 lørdag den 2. august 2008.

Fødselaren er af bistandsinteresserede helt klart mest kendt for sit engagement for korruptionsbekæmpelse. Det førte i 1995 til stiftelsen af en dansk afdeling af den globale organisation, Transparency International (TI), hvis formand og drivkraft Ishøy var indtil 2007.

Måske blev den offentlige profil herhjemme ikke så markant, som mange nok kunne have ønsket, men alene tilstedeværelsen af en sådan organisation var med til at sætte emnet på dagsordenen på dansk grund.

Torben Ishøy tog sin medicinske eksamen i 1981 og blev 10 år senere udsendt som anæstesilæge til krigskirurgiske hospitaler i Kabul i Afghanistan og Peshawar i Pakistan.

I 1995 var han medlem af en international ekspertgruppe, som undersøgte folkemordet i Rwanda i Centralafrika året før. Og i 1996 blev han sendt til Tyrkiet af Det internationale Råd for rehabilitering af Torturofre (IRCT) for at overvåge tyrkiske lægers truede retsstilling, når de arbejdede med overlevende for tortur.

Udover lægestillingen på Arresødal er Torben Ishøy medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Lægers Ytringsfrihed og af Den Danske Helsingfors Komite for Menneskerettigheder.

Formandsstolen i Transparency Danmark er overladt til chefkonsulent Jeppe Kromann Haarsted i Rambøll Management.