Ven af Niger fylder 70

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Fhv. marketingchef Ulla Østerby, Odense, fylder 70 mandag den 4. august 2008.

Fødselarens karriere gik gennem handelslivet og sluttede med posten som marketingschef i firmaet InterGuard. Men det er hendes mellemfolkelige og humanitære arbejde, hun er kendt for i globalt interesserede kredse.

Ulla Østerby har lagt et stort engagement i Red Barnet, hvor hun i 9 år var formand for Odense Lokalforening og medlem af hovedbestyrelsen. Via Red Barnet oplevede hun ved selvsyn forholdene i en del afrikanske lande, og i 1995 blev hun medlem af Udenrigsministeriets Internationale Humanitære Beredskab (IHB), hvor hun flere gange har været udsendt som valgobservatør i Afrika.

Men hjertebarnet har vi til gode. På det afrikanske kontinent er det nemlig først og fremmest en af verdens fattigste nationer, det karrige Sahelland, Niger, på randen af Sahara, der har haft hendes bevågenhed.

Med fransk-studier i ryggen som ung havde hun en god indgang til den vidtstrakte nation i Vestafrika, som en overgang var programsamarbejdsland for Danida og stadig modtager dansk bistand, bl.a. til miljøbeskyttelse .

Engagementet betød, at hun kom med i Venskabsforeningen Danmark-Niger, der blev stiftet i 1992. Her var hun aktiv sammen med sin mand i 6 år, indtil hun efter eget ønske blev afløst som foreningens forkvinde i april i år. Ny forkvinde blev Isabelle Grignon.

Venskabsforeningen er en lille, men dedikeret NGO, som man kan læse mere om på
www.niger.dk/venskab. I efteråret 2007 kunne Venskabsforeningen således glæde sig over, at Operation Dagsværk valgte CARE Danmarks skoleprojekt i Maradi-området i Niger som modtager af overskuddet fra Dagsværk 2008. Det betyder, at projektet kan fortsætte foreløbig i 5 år mere.

Det råstofrige Niger er til gengæld nu mål for de råstofhungrende kinesere. Læs mere herom på http://u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=15366&mode=Nyhed