Kvinde skal lede nyt Klimacenter på Risø

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Kirsten Halsnæs er udnævnt til programleder for det nye Klimacenter på DTU (Danmarks Tekniske Universitet), der er forankret i Afdelingen for Systemanalyse på Risø nord for Roskilde.

Kirsten Halsnæs er ph.d. og har en baggrund som forskningsspecialist i UNEP Centret, hvor hun i mere end 15 år har spillet en ledende rolle i internationale klimaprojekter.

En af de store aktiviteter har været Kirsten Halsnæs rolle som ledende hovedforfatter i FNs klimaekspertpanel, IPCC siden 1993, hvor opgaverne har været at vurdere tekniske og økonomiske analyser af drivhusgasreduktioner.

På det hjemlige plan har Kirsten spillet en yderst aktiv rolle i klimadebatten både i forhold til, hvordan økonomiske og tekniske analyser kan indgå i beslutningsgrundlaget for klimapolitik, og i forbindelse med tværfaglige diskussioner om, hvordan samfundet, industrien og energisektoren kan gå i front med økonomisk attraktive initiativer.

DTUs klimacenter skal sikre, at DTU udvikler det forskningsfaglige grundlag for at kunne rådgive om de store samfundsmæssige udfordringer på klimaområdet.