3 personer er valgt til Mission Afrikas bestyrelse ved organisationens årsmøde for nylig i Middelfart.
De 3 medlemmer af bestyrelsen er Gert-Oluf Schwarz Lausten, Herning, som blev genvalgt til en ny 4-årig periode samt sognepræst Poul Erik Knudsen, Lemvig og seniorkonsulent i KFUMs Sociale Arbejde, Jens Nielsen, Vejle, der begge er nyvalgte.
Mission Afrikas bestyrelse har i alt 10 medlemmer og konstituerede sig med sognepræst Ruth Jeppesen Hurup som formand, Gert-Oluf Schwarz Lausten som næstformand og sognepræst Thomas Hansen Korsør som tredje medlem af forretningsudvalget.
Mission Afrika, som tidligere hed Sudanmissionen, er et folkekirkeligt missionsselskab, der arbejder i Afrika, Mellemøsten og Danmark.
Mission Afrika støtter en bred vifte af kirkelige og sociale projekter i Den 3. Verden inden for sundhed, undervisning, gadebørn, kapacitetsopbygning, freds- og forsoningskurser, plantageopbygning og radio/TV-udsendelser.
Budget: 17,2 mio. kr., 31 ansatte, 150 lokale kredse, 86 genbrugsbutikker og 2.200 frivillige medarbejdere.