Lizzie Thorn er rejst til det konfliktfyldte Darfur i Sudan for Dansk Røde Kors.
Her skal den 54-årige sygeplejerske de næste 3 måneder arbejde som operationssygeplejerske på Røde Kors udrykningshold.
Udrykningsholdet består af læger og sygeplejersker, som flyver ud og opererer mennesker, som ellers ikke ville have mulighed for behandling.
Lizzie Thorn arbejder til daglig som sygeplejerske på Gentofte Sygehus, men har mange gange før været udsendt for Røde Kors. Første gang i Libanon efter bombningen af Beirut i 1982 og senest efter jordskælvet i Pakistan i 2005.