IFU får ny kommunikationschef

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Industrialiseringsfonden for udviklingslandene (IFU) har pr. 1. november ansat Rune Nørgaard som ny kommunikationschef efter Klaus Fridorf.

Rune Nørgaard er 44 år og kommer fra LO, hvor han i fem et halvt år var informationschef. Det seneste halve år har han været leder af LOs internationale afdeling.

Rune Nørgaard er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet bl.a. med EU og formidling. Han har derudover arbejdet med udvikling af faglige organisationer i Mellemamerika og været redaktør af LOs internationale magasin Kontrast.

– Det er et super spændende job og jeg glæder mig til at arbejde med udviklingspolitik på et kommercielt grundlag. Det er ikke så dumt både at kunne skabe arbejdspladser og økonomisk udvikling i u-landene og så samtidig tjene penge på det, som igen kan investeres i u-landene. Det er jo virkelig en positiv spiral, man på den måde kan være med til at sætte i gang, siger han til u-landsnyt.dk.

Rune Nørgaard bor i Roskilde med sin kone, der er psykolog, og parrets 2 børn på henholdsvis 7 og 11 år. I fritiden spiller han golf og når muligheden byder sig, stikker han gerne af til Trysil i Norge for at stå på ski med familien.

IFU skrev i jobopslaget, at den nye kommunikationschef ikke skulle være “bange for at tale Roma midt imod” – med andre ord optræde som en aktiv sparringspartner i forhold til ledelsen med direktør Finn Jønck i spidsen.

60-årige Jønck kom til IFU fra Danida 1. august 2006.