Overassistent Linda Petersen, SOS-Børnebyerne, fylder 50 onsdag den 14. januar 2009.
Fødselaren har i snart 25 år serviceret faddere og bidragydere hos SOS-Børnebyerne.
Med stort engagement og arbejdsglæde har hun fulgt og bidraget til SOS-Børnebyernes udvikling fra at være en relativ lille organisation til, at SOS-Børnebyerne i dag støtter over 70 projekter rundt om i verden, bl.a. gennem et stort antal faddere.
Både faddere og kolleger kender Linda Petersen for hendes imødekommenhed og store vilje til at hjælpe. Privat bor Linda Petersen på Frederiksberg. Hun er gift og har 2 drenge.