Marjanne Grønhøj er pr. 1. januar 2009 udnævnt til underdirektør i pumpegiganten Grundfos i midtjyske Bjerringbro.
Hun bliver underdirektør i koncernens globale funktion “People & Strategy” med ansvar for skiftende strategiske projekter samt som daglig leder af en række af funktionens medarbejdere.
Marjanne Grønhøj er uddannet cand.merc. i strategi og ledelse fra Aalborg Universitet i 1991. Siden 1996 har hun haft forskellige stillinger i Grundfos indenfor HR, organisation og ledelse.
Grundfos-koncernen er repræsenteret med 75 selskaber i 42 lande, heraf mange i Den 3. Verden. Desuden forhandles Grundfos-produkter i en stribe lande gennem lokale distributører.