Ingeniører uden Grænser (IUG) har pr. 15. januar ansat Christina Hennings som ny sekretariatsleder efter Ellen Bleeg, der fratrådte 31. december 2008.
Her skal hun videreudvikle organisationens engagement sammen med IUGs frivillige arbejdsgrupper samt koordinere sekretariatets opgaver, herunder indsamling af fondsmidler og styrkelse af kommunikationsarbejdet.
Christina Hennings kommer fra en stilling som kommunikationsmedarbejder hos Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre (RCT) i København.
I RCT arbejdede den nu 39-årige akademiøkonom i kommunikation bl.a. med oplysningsarbejde, opmærksomhedsskabende kampagner og organisering af frivilligt arbejde.
Ingeniører uden Grænser blev stiftet i 2001 og vil med udgangspunkt i ingeniørmæssig og teknisk ekspertise yde livsbevarende hjælp til mennesker i katastroferamte områder samt yde teknisk humanitær bistand ved projekter, som kan afhjælpe nød.
Christina Hennings kan kontaktes på e-mail [email protected]
Mere om IUG på www.iug.dk