Bjørn Førde fylder 60

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Fhv. generalsekretær Bjørn Førde, Hillerød, fylder 60 fredag den 19. juni 2009.

Kort efter sin eksamen som cand.phil. i samfundsfag i 1975 fra Københavns Universitet fik fødselaren kontakt til Mellemfolkeligt Samvirke, der blev hans arbejdsplads i mere end 25 år.

Først som redaktør af tidsskriftet “Udkig”, senere som forlagsleder og informationschef, dertil skrev han flere bøger, især til undervisningsbrug om Den 3. Verden og verden og dens uligheder i øvrigt.

Ikke alt gik lige nemt. MS udgav bl.a. bladet “Kloden Drejer” og stort set samtidig med, at Danidas støtte faldt bort, smækkede han også MS-kassen i og lukkede bladet til redaktionens forbitrelse.

I 1992 blev han udstationeret som leder og koordinator af Mellemfolkeligt Samvirkes aktiviteter i Zimbabwe og vendte så i 1995 tilbage til hovedkontoret i København som generalsekretær for MS.

I 2002 forlod Bjørn Førde MS, idet han blev udnævnt til chef og koordinator for FNs Udviklingsprogram (UNDPs) aktiviteter i Botswana, der omfattede bistandsprogrammer indenfor bl.a. landbrug og sundhed.

Efter 3 år i Afrika besluttede familien at vende hjem i 2005. Kort efter overtog Førde stillingen som direktør for UNDPs kontor i Oslo, der er underlagt organisationens Nordiske repræsentation i København.