En sand global forfatter fylder rundt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Forfatter Erik Stinus, København Ø, fylder 75 lørdag den 22. august 2009.

Fødselarens mange bøger, digte, oversættelser, artikler m.v. har siden debuten i 1954 været drevet af et brændende globalt engagement, især for u-landene, hvor han bl.a. fandt sin livsledsagerske gennem samfulde 48 år, forfatterinden Sara Mathai Stinus, der døde i januar 2006.

Han er kaldt en sand verdensborger, som konstant er søgt derud – på landet -, hvor størsteparten af Den 3. Verdens folkeslag bor og lever.

Overlærersønnen fra Vordingborg kom efter endt skolegang ud at sejle, oplevede Pakistan, Indien, Sri Lanka (Ceylon) og Burma, vendte hjem for at blive skolelærer, kun for atter at rejse ud, denne gang til Indien, hvor han traf Sara Mathai.

Erik Stinus har været involveret i u-lands- og fredsarbejde og bl.a. introduceret litteratur fra Den 3. Verden. Han oplevede u-landsvirket i praksis som udsendt for Mellemfolkeligt Samvirke, hvor han var undervisningsleder i Tanzania (1965-68).

Romanerne “Opdagelsesrejsen” (1993) og “Matumaini” (2008) er netop inspireret af hans ophold i det store østafrikanske land.

Bag på bogen “Til plovskær” (1977) leverer han sin tro både som digter og menneske: “Det eneste, som ikke et eller andet sted savnes her på Jorden, er våben. Der er mangel på føde, på vand, på boliger, på medicin, på skolebøger, på arbejde – aldrig på våben”.

Regnen af priser gennem tiden omfatter Morten Nielsens Mindelegat (1976), Emil Aarestrup Medaillen (1981), Martin Andersen Nexø-Prisen (1986), Holger Drachmann-Legatet (1992) – og mange andre hædersbevisninger.

Så sent som i år modtog Erik Stinus den fornemme tyrkiske Nazim Hikmet-pris for den humanistiske grundholdning, der præger hele hans forfatterskab.